Klummearkiv

Psykisk mistrivsel løses ikke med syndebuktænkning

Af Malou Cecilie Frydendahl Julskjær, kommunikationsstuderende og praktikant EN AF OS  

Illustration til klumme om unge

"Det virker næsten som om at det er blevet obligatorisk at gå ned med angst/depression i starten af 20’erne”.

Kommentaren stammer fra EN AF OS’ nyligt gennemførte Ungeundersøgelse og indfanger en kedelig, men ikke desto mindre betydningsfuld tendens: Det går den forkerte vej med den psykiske trivsel, særligt blandt de unge.

Den Nationale Sundhedsprofil 2017

Da Sundhedsstyrelsen i foråret publicerede Den Nationale Sundhedsprofil for 2017, kunne man læse, at danskerne i højere grad end før døjer med mentale helbredskvaler. For unge i aldersgruppen 15-25 år står det især sløjt til: hos 24% af de unge kvinder og 13% af de unge mænd er der tale om en markant stigning. I kølvandet på Sundhedsprofilen er psykisk mistrivsel blevet et af dette års skelsættende temaer for EN AF OS. Det har blandt andet udmøntet sig i en tretrinsraket bestående af Mistrivselsundersøgelse fra foråret, initiativet ’1 af 5 (rammes af psykisk sygdom)’, der var med som indslag til events henover sommeren, og senest førnævnte Ungeundersøgelse, som blev gennemført i det tidlige efterår.

Fokus på psykisk mistrivsel i EN AF OS

For mig har netop Ungeundersøgelsen fået en særlig betydning. Ikke blot fordi den blev min ilddåb som praktikant i EN AF OS’ sekretariat, men også i kraft af det aftryk den har efterladt i min bevidsthed, særligt på grund af de kommentarer respondenterne knyttede til deres besvarelser. Ordene tilførte perspektiv og livagtiggørelse til det statistiske og fik mig til at reflektere. 
I takt med min gennemgang af undersøgelsens resultater indså jeg, at jeg nok har mistet lidt af følingen med, hvordan det føles at være ung og i færd med at løse en af livets første store gåder: Hvem er jeg egentlig, og hvad skal der blive af mig?

Når man som mig er i slutningen af tyverne og nærmer sig enden af uddannelsesræset, har man typisk øjnene så stift rettet mod målstregen, at man sjældent ser sig tilbage. Man glemmer lykkeligt indre kaos og svære beslutninger, og som tiden går, bliver erindringerne mere og mere farvet af bagklogskab og årsagsforklaringer.

Taler vi om, hvorfor det går den forkerte vej med den psykiske trivsel hos unge danskere, er det nemt og bekvemt at ty til den bagklogskab og tendens til årsagsforklaring, man tillægger sig, og forsøge at udpege en syndebuk; nogen eller noget helt specifikt, vi kan give skylden for den negative udvikling. Det er sket flere gange før fra mediernes og fra politisk side, hvor blandt andet sociale medier, curlingforældre og karakterræs i skolerne hver især har stået for skud. Efter alt at dømme har det absolut ingen effekt haft. Syndebuktænkningen er nemlig både uhensigtsmæssig og ukonstruktiv. For det første kan vi ikke bare fjerne problemet ved at skyde syndebukken. For det andet legitimerer syndebukken på sin vis, at vi distancerer os fra problemet, i den tro og mening, at det ikke har noget med os at gøre.

1 af 5

Det siges, at en ud af fem danskere på et eller andet tidspunkt i livet vil blive ramt af psykisk sygdom. Tilsvarende vil der for hver sygdomsramte person være et antal pårørende, der ligeledes påvirkes af situationen. Derfor vedkommer psykisk mistrivsel (blandt børn og unge, såvel som voksne) alle, og det er et fælles ansvar at komme den til livs.

Nye EN AF OS undersøgelser

Flere undersøgelser fra EN AF OS viser, at forklaringen på den negative tendens ikke er entydig. Derimod kan den psykiske mistrivsel, ifølge de unge selv, findes i et samspil mellem en lang række faktorer: uddannelsesreformer, høje præstationskrav allerede fra barndommen samt illusionen om det ’perfekte’ liv, der skal opretholdes både fysisk og digitalt for blot at nævne få. Fællesnævneren, og dermed en af de mest gennemgribende problematikker, er faren og frygten for samfundsmæssig og social eksklusion forårsaget af psykisk sygdom.

I Ungeundersøgelsen angav hele 88% af de adspurgte, at de tror, at den psykiske mistrivsel i høj eller nogen grad er større i dag, end den var før i tiden. Selvfølgelig er det en nærliggende tanke, om ikke enhver ungdomsgeneration til en vis grad mener, at de selv har det hårdere end de foregående. Men som flere respondenter også pointerer, har nutidens fokus på trivsel og diagnoser sandsynligvis medført en større bevidsthed om mentale sundhedsproblemer. Og selvom dette måske udgør en del af forklaringen på undersøgelsens resultat, bør vi ikke tage de 88% mindre alvorligt. Tallet cementerer, at vi bør forholde os konstruktivt til den øgede bevidsthed. 
Tør vi være åbne om sorte tanker og mørke dage, kan vi skabe bedre forudsætninger for, at psykisk mistrivsel bliver lindret, før den udvikler sig til psykisk sygdom.

I Ungeundersøgelsen angav 63% af de adspurgte, at de vurderer, at samfundets præstationskrav til unge mennesker er alt for høje. Præstationskulturen ligger implicit i et væld af forskellige strukturer, men en af de hyppigst nævnte problematikker er forventningen om, at man tager hurtige, men samtidig ’rigtige’ beslutninger og formår at følge den slagne vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet: ”Det er ligesom bare "Videre! Videre! Hurtigere! Hurtigere!" som en respondent udtrykker det. Der er med andre ord rigtig mange måder, hvorpå man kan ’fejle’, men ikke den fornødne tid til at lære af processen. En anden tendens blandt de adspurgte er en opfattelse af, at problemet ikke ligger i selve kravene, men derimod i måden de bliver opfattet på - også hos de unge selv: ”For mange er det ikke godt nok at være middel, f.eks. at få et syvtal. Man skal være bedre og helst have 12. Der skal være en anden accept af, at det er okay at være middelgod til noget”, lyder et af argumenterne.

Sociale mediers betydning

Man kan næppe tale om præstations- og perfektionskultur uden at nævne de sociale medier, som ofte får hårde ord med på vejen, blandt andet for at tilskynde til glansbilledelig selvfremstilling. 80% af de adspurgte i Ungeundersøgelsen angav, at de ønsker mere åbenhed om psykisk sygdom på de digitale platforme, hvilket taler sit klare sprog om plads til forbedringer. Halvdelen af respondenterne i samme undersøgelse angav, at de selv har mod på at bruge sociale medier til at dele deres egne erfaringer med psykiske problemer. En respondent forklarer motivationen kort og præcist: ”Vi kan kun bryde tabuet ved at fortælle vores historier”.
Men at være åben og ærlig om sine udfordringer er fortsat et sats, særligt grundet frygten for negativ opmærksomhed. Mange af kommentargiverne nævner en risiko for at blive udstødt, mobbet eller stemplet som opmærksomhedskrævende. Ikke desto mindre er mange af EN AF OS’ ambassadører, gennem blogindlæg, videoklip og billeder, allerede i fuld færd med at bryde glansbilledet ved give omverdenen et kig bag facaden, hvor både personlige sejre og nederlag finder sted. Netop sejrene er vigtige, da der ” (…) ikke kun bør være fokus på de "grimme" historier - der skal også være plads til solstrålehistorierne”, som en respondent så fint udtrykker det. I den nuancerede repræsentation af livet med psykisk sygdom er det vigtigt at skabe opmærksomhed om det svære, men det er mindst lige så vigtigt at skabe håb.

Hvad skal der til for at bedre trivslen?

Nu hvor syndebukken er fredet i denne omgang, hvad kan vi så gøre for at forbedre danskernes psykiske trivsel? Ligesom der ikke er en entydig årsag til mistrivsel, er der desværre nok heller ikke et entydigt svar på, hvordan den kommes til livs. I forbindelse med EN AF OS’ Mistrivselsundersøgelse blev de adspurgte bedt om at forholde sig til, hvordan udviklingen kan vendes, hvilket ledte til mange interessante forslag. Nogle mener, at vi bør sænke tempoet i hverdagen og give mere plads til at ’fejle’, mens andre fremhæver et behov for mere fællesskab frem for individorientering i samfundet. Helt centralt står dog ønsket om at skabe mere oplysning og åbenhed og derigennem mere rummelighed; både den uformelle og ustrukturerede slags, hvor vi i højere grad tør gøre op med det tabubelagte i vores sociale omgang med hinanden, og den mere organiserede slags, hvor mental sundhed og forebyggelse eksempelvis sættes på skoleskemaet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og bliver en reel prioritet på arbejdsmarkedet. God psykisk trivsel forudsætter tillid, ikke bare til samfundet og til hinanden som medmennesker, men også til at psykisk sygdom ikke bliver gjort til bremseklods for et godt liv, uanset om man er barn, ung, voksen eller ældre – og det er et fælles ansvar.