Klummearkiv

Sammen er vi bedre

Af Vibeke Rischel, vicedirektør og sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Færre ældre skal leve med depression. Det har været målet for det toårige projekt Sikkert Seniorliv, der netop er afsluttet. I projektet har frivillige fra civilsamfundet og sundhedsprofessionelle fra tre kommuner arbejdet sammen om at finde nye veje til at forbedre ældres mentale sundhed og livskvalitet.

Det har længe været en ambition at involvere brugerne endnu mere i et af Danske Selskab for Patientsikkerheds projekter, der har fokus på at forbedre patientsikkerheden i det sammenhængende sundhedsvæsen. Projekt Sikkert Seniorliv har været det helt rigtige projekt til at afprøve nye samarbejdsformer mellem civilsamfund og professionelle, fordi aldersdepression er et så komplekst problem, at ingen enkelt organisation kan løse det alene.

Depression i alderdommen er et betydeligt problem både for den enkelte, familie og samfundet, og ca. hver 10. over 65 rammes af depression. Kommuner og organisationer i civilsamfundet har allerede projekter og tiltag, der fra forskellige vinkler adresserer aldersdepression og ældres mentale helbred samt livskvalitet. Alligevel er det ikke lykkedes at mindske omfanget af aldersdepression, blandt andet fordi borgere i risikogruppen ikke tager imod disse tilbud og på den måde ”flyver under radaren”.  Her peger blandt andet WHO på, at løsninger på et så komplekst personligt og samfundsmæssigt problem som ældres mentale sundhed skal samskabes og udvikles tæt på de borgere, det omhandler.

Sikkert Seniorliv har bragt frivillige og professionelle sammen i et jævnbyrdigt samarbejde om fælles mål og med fælles ejerskab. I tre kommuner Faaborg-Midtfyn, Horsens og Thisted har frivillige og professionelle sammen haft fokus på aftabuisering af depression, og på hvordan man i lokalsamfundet kan bidrage til at forebygge og opspore depression.
 

Sikkerhedsnet under medborgere 

Da vi første gang mødtes med de frivillige, var det tydeligt, hvor stor en opgave de allerede løfter i lokalsamfundet med at forebygge ensomhed gennem forskellige arrangementer. Dog har de kommunale medarbejdere ikke viden om alle disse aktiviteter, selvom de er i kontakt med mange borgere, som kunne have stor glæde af at deltage.

I Sikkert Seniorliv har frivillige og professionelle gennem samskabelsesprocesser og små afprøvninger fundet de bedste måder, hvor de sammen skaber et sikkerhedsnet under borgerne, hvor der nu samarbejdes i højere grad om at tage hånd om borgere i risiko for at udvikle depression. Samarbejdet medfører, at de forebyggende medarbejdere har lokale tilbud som fællesspisning, udflugter og mandfolkegrupper, som de kan henvise borgere til. Og de frivillige bag disse tiltag kan hjælpe med at skabe kontakt til en forebyggende medarbejder, hvis de kan se, at en borger har brug for mere, end deres tilbud formår.

Fælles formål, forskellige præmisser 

I Sikkert Seniorliv har de frivillige været med på lige fod med de kommunalt ansatte, men på lidt andre præmisser. De får for eksempel ikke løn for at være der. De er der udelukkende, fordi de har lyst til at bruge deres tid og engagement på projektet, og de kommer fra forskellige organisationer med forskellige formål. Derfor er det vigtigt, at de kan se sig selv i det. Det har været nyt og lærerigt for os. Vi har givet slip på ”plejer” og lyttet til, hvad der er vigtigt for deltagerne, når vi holder læringsseminar.

Vi har klædt deltagerne på med de værktøjer, vi ved er brugbare i forbedringsarbejde inden for sundhedsvæsenet. Både frivillige og kommunalt ansatte har sammen arbejdet med Forbedringsmodellen og udviklet afprøvninger, ligesom de har arbejdet med data og driverdiagrammer. Men der har også været gang i strikkepindene om aftenen, fællessang om morgenen og tid til en lur efter frokosten. At vi har måttet give lidt slip på formen, betyder imidlertid ikke, at vi har givet slip på ambitionerne. Og de har bestemt heller ikke manglet hos projektets deltagere. De frivillige har haft stor interesse i, hvordan de kan bidrage til at opspore depression, og hvordan man taler med hinanden om depression, og på den måde har projektet medvirket til aftabuisering.

I de mange aktiviteter, som frivillige afholder, kan nogle føle sig udenfor - også her har de frivillige og professionelle arbejdet sammen om at finde nye veje til at inkludere flere i aktiviteter. Projektet har lært os, at sammen er vi bedre. Civilsamfundet kan bidrage på områder, hvor professionelle ikke kan, og de professionelle kan yde endnu bedre, når de kender de tilbud, der er i lokalsamfundet.

Erfaringerne fra de tre kommuner er nu samlet i et erfaringskatalog. Det er ambitionen, at lokale foreninger og kommunale medarbejdere kan blive inspireret til at løse komplekse problemer ved at samskabe lokalt.

Se kataloget og materialer fra kommunerne på www.patientsikkerhed.dk/sikkertseniorliv