Angst hos børn

Tidspunkt: 29. august 2018 kl. 19:00 - 21:30 Sted: ZBC Kantine, Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse
Angst og bekymring er grundlæggende følelser, som alle kender. Hos nogle børn bliver følelserne så stærke og styrende, at de hæmmer barnet i at gøre de ting, det egentlig gerne vil. De voksne omkring barnet kommer let til at stå i en situation, hvor de bliver i tvivl om, hvor meget de skal presse barnet til at gøre det, det er bange for. Derfor er det centralt at indgå et samarbejde med og omkring barnet, støtte det i at øve sig og få nye erfaringer og dermed langsomt overvinde og håndtere angsten. Det gode ved angst er, at man kan gøre noget ved det – også når det ser allersværest ud. Arrangementet henvender sig til voksne omkring det angste og ængstelige barn og giver et bud på, hvordan man kan forstå angsten, og hvad voksne kan gøre for at støtte barnet bedst muligt.
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo, Bedre Psykiatri Slagelse og Slagelse Biblioteker og Borgerservice