At rejse sig igen Vejen ud af langvarig stress

Tidspunkt: 16. maj 2018 kl. 19:00 - 21:00 Sted: Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
Alle mennesker bliver ind imellem stressede, hvilket i sig selv er ganske normalt. Desværre er der mennesker, der af forskellige grunde rammes af langvarig stress, hvilket kan være meget belastende for såvel den fysiske som mentale tilstand. I yderste konsekvens kan stress føre til alvorlig psykisk eller fysisk sygdom. PsykInfo-konsulent Jesper Lai Knudsen, der har mange års erfaring med at undervise i stresshåndtering, vil komme med sine bud på, hvad der skal til for at komme ud af et langvarigt stressforløb. Hvordan kan man genfinde balancen i sit liv, således at der er balance mellem de ressourcer man har, og de opgaver man skal håndtere i sin hverdag? Efterfølgende vil EN AF OS-ambassadør Marianne Brun Nielsen komme med en personlig beretning om egne erfaringer med langvarig stress, og hvilken betydning, det fik for hendes liv.
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo Svendborg