FILM PSYKE Pigen moderen og dæmonerne

Tidspunkt: 16. marts 2020 kl. 18:30 - 21:30 Sted: Brørup Bio, Nørregade 22, 6650 Brørup
EN AF OS- ambassadør Heidi Toft, mor, tidligere socialrådgiver og ramt af psykisk lidelse introducerer filmen, der både er illustrerende og måske lidt stigmatiserende. Efter filmen er Heidi klar til at svare på spørgsmål. Usynlige uhyrer kan skræmme ethvert barn – i hvert tilfælde vække forundring. Men endnu mere undrende og skræmmende er det, hvis det er mor, der ser dem. Den 8-årige pige, Ti, bor alene med sin mor Siri, der lider af skizofreni og ser dæmoner. I skolen siger pigen, at alt går fint, men for at overleve må hun bruge både sin fantasi og sine minder om mosteren, Tamara. Pigen indser, at hun bliver nødt til at kæmpe mod dæmonerne. Filmen er baseret på instruktør Suzanne Ostens egen opvækst og beretter om et barns kærlighed og loyalitet til sin mor - uanset hvordan hun er. Hun siger selv: ”Da jeg var lille, var der ingen som forstod, hvad jeg måtte igennem. Mindst af alle mig selv.”
Pris: Gratis
Arrangør: Bedre Psykiatri Billund/Grindsted og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde