Gal og Normal

Tidspunkt: 22. januar 2018 kl. 19:00 - 21:30 Sted: Holbæk Bibliotek, Mødesal A, Nygade 9, 4300 Holbæk
Psykisk sygdom er mere udbredt, end vi tror. En halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. De fleste holder deres vanskeligheder for sig selv af frygt for at blive stemplet som kronisk syge eller ’gale’ og derfor ikke ’normale’. Men de fleste mennesker, der får en psykisk sygdom, bliver også raske igen – eller såkaldt ’normale’. For andre er der tale om lange forløb med gentagne problemer. Tre ambassadører fra EN AF OS, som alle har haft forskellige psykiske sygdomme inde på livet, forholder sig til begreberne gal og normal, ud fra hvordan de er blevet mødt af omgivelserne. De fortæller om myter og om betydningen af åbenhed. De fortæller om familiens, venners og kollegaers reaktion på sygdommen – og ikke mindst hvad der var vigtigt for dem hver især for at komme godt tilbage til hverdagen.
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo, Region Sjælland og Holbæk