I samarbejde mod anoreksi

Tidspunkt: 09. april 2018 kl. 19:00 - 21:30 Sted: Odsherred Gymnasium, Åstoftevej 34, 4550 Asnæs
Mie Berg har de seneste 11 år haft anoreksi inde på livet. Hun mistede sig selv og sin ungdom, som blev erstattet af hvide vægge, ambivalens og ensomhed i anoreksiens klør. Cirka 5.000 personer i Danmark har anoreksi. Anoreksi bryder typisk ud i 13 til 20 års-alderen og er en tilstand, hvor man får et forstyrret billede af sig selv og ser sin krop som overvægtig, selvom man er i virkeligheden er afmagret. Mad og vægttab fylder alt, men bag det ligger ofte følelsesmæssige problemer, der må tages hånd om. Til arrangementet fortæller Mie om sit forløb, og hvordan hun sammen med kliniksygeplejerske, Susanne Ettrup, har opbygget et samarbejde, der kan overvinde op- og nedture, når anoreksien til tider har fyldt for meget. Mie finder vej – kom og hør hvordan!
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo