Mit møde med depression

Tidspunkt: 07. marts 2019 kl. 18:30 - 20:30 Sted: Esbjerg Bibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg
Alle kan have svære perioder med dårligt humør. En depression er anderledes – her er man ramt af en gennemgribende nedtrykthed, manglende interesse eller energi. Hør tre menneskers fortælling om deres møde med depression. I første afdeling af arrangementet vil EN AF OS-ambassadørerne Kristina Storm, Mette Hartmann og Bendix Petersen fortælle deres personlige beretninger; hvordan opdagede de depressionen, tacklede den og kom videre i livet med og uden symptomer. I anden afdeling kan der spørges ind til fortællingerne. Psykiatrisygeplejerske Hanne Kousgaard Poulsen fra Lokalpsykiatri Varde er med til at besvare spørgsmål om aktuelle behandlingsvalg.
Pris: Gratis
Arrangør: Depressionsforeningen Esbjerg, Bedre Psykiatri Esbjerg/Fanø/Vejen og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde