SINDETS DAG Skizotypisk sindslidelse

Tidspunkt: 10. oktober 2019 kl. 19:00 - 21:00 Sted: Dalgashus, Dalgashusvej 35, 6800 Varde
Skizotypi dækker over en personlighedsændring med ejendommelig tankegang, excentrisk adfærd og et forstyrret følelsesliv. Sygdommen minder om skizofreni, men er uden egentlige psykotiske symptomer. Forskere har påvist et slægtskab med skizofrene sindslidelser, og derfor er den skizotypiske sindslidelse placeret sammen med skizofreni i diagnoseoversigten. Overlæge Annette Gosvig Christensen, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, vil fortælle om sygdommen skizotypi, symptomer og behandlingsmuligheder. Efterfølgende vil EN AF OS-ambassadør Kerstine Mouritsen fortælle om, hvordan det er at leve med skizotypi.
Pris: Gratis
Arrangør: Bedre Psykiatri Varde, Varde Kommune og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde