Ung med skizofreni

Tidspunkt: 09. november 2017 kl. 19:00 - 21:00 Sted: Lokalpsykiatri Tønder, Carstensgade 6-10, 6270 Tønder
Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som påvirker tanker, sanser og følelser. Sygdommen starter ofte i ungdomsårene og symptomerne kan vise sig forskelligt fra menneske til menneske. Det kan være både forvirrende og skræmmende at leve med skizofreni, fordi der er stor risiko for at blive misforstået, og så er der mange myter og fordomme om mennesker med skizofreni. Skizofreni kan behandles, og ved at følge behandlingen kan de fleste leve et godt liv. Ca. hver femte kommer sig. Uden hjælp og behandling kan skizofreni-lidelsen dog påvirke livet og udviklingen på en meget negativ måde. Derfor er det vigtigt at få hjælp så tidligt som muligt. Afdelingslæge Katja Ravn, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, vil fortælle om, hvordan hun møder unge med skizofreni på et tidspunkt, hvor sygdommen ofte er under udvikling. Derefter vil en ung EN AF OS-ambassadør fortælle om, hvordan vedkommende lever med skizofreni.
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo Tønder