ECT

Tidspunkt: 12. oktober 2021 kl. 19:00 - 21:00 Sted: Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Elektrochok kaldes også ECT, hvilket står for elektrokonvulsiv terapi. ECT er en meget effektiv behandling af nogle af de sværeste psykiatriske sygdomme - sygdomme der i værste fald kan være livstruende for patienten. ECT-behandling er forbundet med mange myter og fordomme, bl.a. pga. hvordan behandlingen skildres på film. Martin Gotfredsen fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart er overlæge og ECT-ansvarlig. Han vil fortælle om, hvordan ECT foregår og vil komme omkring virkning, bivirkninger, fakta og myter. Der vil være mulighed for at se et ECT-lokale på afdelingen. Til slut vil der være en personlig beretning ved EN AF OS-ambassadør Pia Nielsen, der vil fortælle om sine egne oplevelser med ECT.
Pris: Gratis
Arrangør: PsykInfo Middelfart