Fortællekoncert med Franciska og koncert med Superscum

Tidspunkt: 10. oktober 2021 kl. 19:00 - 22:00 Sted: Studenterhuset, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg
Oplæg af: Franciska
Franciska er EN AF OS-ambassadør og en vaskeægte rock-mama med et super godt og velspillende rockband bag sig! Bandet spiller rock i den lidt old-school ende, tilsat en stor portion woman power, fest og ballade og ikke mindst pink glitter. Det er ørehængende sange med en god portion humor og dybere morale. Franciska fortæller undervejs om sit liv og baggrunden for sangene.
SuperScum er et Aalborgensisk indie/folk band bestående af fem nordjyske fædre, som alle har en stor passion for musik. De har hver især en lang historie i diverse musikalske konstellationer, og især metalgenren er tidligere blevet udforsket grundigt, hvilket i høj grad er med til at gøre SuperScum til et spændende og anderledes bekendtskab. Bandets musikalske udtryk er eksperimenterende, men der trækkes tydelige tråde til både country- og folkgenren, og der spilles med stor respekt for stilen. Der leveres et varmt mix af smukke melodier, store korarrangementer samt en tilpas mængde melankoli.
Billetter á 50 kr. købes på mobilepay 770371. Skriv dit navn og antal købte billetter fx “Sørenolsen4”. Mobilepay kvittering gælder som billet.
Billetter sælges efter ”først til mølle-princippet”, og når der er 200 billetter. Herefter lukkes MobilePay og du kan ikke købe billet mere.


Pris: 50 kr
Arrangør: Psyk Info