Fra skizotypi til skizofreni

Tidspunkt: 28. oktober 2021 kl. 19:00 - 21:00 Sted: UC Syd, Rundetårn, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø
En beretning om rejsen fra skizotypi til skizofreni. Overlæge Annette Gosvig Christensen fra Esbjerg Lokalpsykiatri og EN AF OS-ambassadør Kerstine Mouritzen fortæller og samtaler om diagnoserne skizotypi og skizofreni, hvordan vi kender forskel, og hvordan Kerstine gik fra den første til den anden diagnose. Når man har skizotypi, har man som regel svært ved sociale relationer og følelser. Man mistolker ofte signaler og har svært ved at sortere i sanseindtryk, og man grubler over ting, som andre tager for givet, endevender og kulegraver alting. Skizofreni er en psykisk sygdom. Egentlig er det en gruppe psykologiske forstyrrelser, der omfatter vrangforestillinger, hallucinationer, taleforstyrrelser og påfaldende adfærd. Tilstanden kan synes forvirrende - også for sundhedsfaglige.
Pris: Gratis
Arrangør: Bedre Psykiatri Esbjerg/Fanø/Vejen og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde