Nyheder

03.10.2012

Bliv frivillig i mentor- og værestedsprojekt for socialt og psykisk sårbare unge

Den 25. november slår Ungdommens Røde Kors i samarbejde med Frederiksberg Kommune dørene op for et nyt værested på Frederiksberg. ’Opland’ danner rammerne for en kombineret mentor- og værestedsordning for socialt og psykisk sårbare unge i alderen 18-30 år.
Har du tid, engagement og lyst til at gøre projektet til en succes?
Vi søger nu frivillige, der er interesserede i at være mentor for én, der har det svært, og samtidig være en vigtig del af værestedet. Som medlem af frivilliggruppen vil du få stort indflydelse på projektet, og din rolle vil være at:
  • tage to-tre værestedsvagter om måneden på Opland fordelt på torsdage og søndage (aftener)
  • evt. være mentor for en ung
  • engagere dig i Oplands aktiviteter og tilbud
  • tage del i relevante møder samt supervision
  • deltage i uddannelsesweekend den 3.-4. november 2012

Lidt mere om mentorprojektet
Frederiksberg Kommune står for hvervningen af de unge, der vil benytte sig af tilbuddet. Når en ung kommer i værestedet, kan han eller hun vælge at indgå i et mentorforløb med en af projektets frivillige. Et mentorforløb varer som udgangspunkt tre måneder, men kan forlænges op til et år. Det forventes, at man som mentor mødes med den unge to gange om måneden. Når man er mentor skal man kun være på værestedet ca. en gang om måneden.

Hvem kan blive en del af frivilliggruppen?
Vi søger 20-25 åbensindede frivillige, som kan møde de unge i øjenhøjde. Den typiske frivillige vil være:

  • mellem 25 og 35 år
  • initiativrig og opsøgende
  • imødekommende og empatisk
  • indstillet på at deltage i uddannelse, efteruddannelse og supervision
  • klar til at binde sig til projektet i minimum 6 måneder
  • kunne bruge i snit 3-4 aftener om måneden på projektet
Vi tilbyder dig:
  • relevant uddannelse (uddannelsesweekend d. 3.-4. november 2012)
  • en mulighed for at kunne bruge dine kompetencer til at hjælpe en målgruppe af sårbare unge, der kan
  • opleve stor udvikling og støtte gennem et velorganiseret mentorforløb
  • stor erfaring med frivilligt socialt mentor- og værestedsarbejde
  • stor viden om målgruppen af sårbare unge
  • mulighed for at blive del af en gruppe engagerede frivillige
  • at blive del af Danmarks største humanitære ungdomsorganisation med ca. 4500 frivillige

Hvad gør du nu?
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en ansøgning på max. en side, hvor du bl.a. beskriver, hvorfor du ønsker at være en del af frivilliggruppen.

Ansøgningsfristen er d. 15. oktober kl. 12.00 – men send gerne før. Hvis du sender en ansøgning før fristen, er der også mulighed for at komme til samtale før.

Ansøgninger skal sendes til sidsel.faurholt@urk.dk, i emnefeltet skal der stå ”Ansøgning: frivillig til mentor- og værestedsprojekt Opland”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

ktivitetsgruppen Opland