Vi søger ungeambassadører
Lige nu søger EN AF OS 20 nye ungeambassadører, der vil være med til at bryde tavsheden om psykisk sygdom og sætte unge og psykiske problemer på skoleskemaet. Vi leder efter unge mellem 18-25 år, der kan tale om det at være ung og leve med psykiske problemer. Har du lyst til at dele ud af dine erfaringer om at være ung og leve med psykiske problemer, fortælle om betydningen af venner og at få hjælp og støtte – ja, alt der har med livet at gøre.
Vi står bag dig hele vejen, og vi klæder dig også godt på til at være ungeambassadør. Derfor afholder vi træningsweekend for alle ambassadører. Her får du undervisning i at holde oplæg, gode emner at skabe dialog og bryde isen og en helt masse andet godt. Som ambassadør i EN AF OS bliver du tilknyttet det regionale ambassadørkorps i den region, hvor du bor, og som vil guide, støtte og hjælpe dig hele vejen.
Skriv til national projektkoordinator Anja Kare Vedelsby på akv@sundkom.dk – så sender vi dig videre, så du kan blive kontaktet af koordinatoren i din region eller kommune. Den regionale/ kommunale koordinator vil så tage den første snak med dig om interessen for at blive ambassadør, og om du er parat til at komme på træningskurset.
Vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle, der melder sig, kan komme med på kurset. Har du spørgsmål om det at blive ambassadør, før du skriver til os, så er du velkommen til at kontakte Anja Kare Vedelsby på mobil 24836633 eller telefon 35475747.
Vi glæder os til at høre fra dig.