Nyheder

05.11.2020

Appel til regeringen og folketinget: Skab et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark med en folkesundhedslov

 

Landsindsatsen EN AF OS er sammen med 56 andre organisationer medunderskriver på en fælles appel til regeringen og folketinget om at lave en folkesundhedslov. Det er Danske Regioner, der er initiativtageren bag opråbet.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der på tværs af en lang række parametre er en markant grad af social ulighed i sundhed, og at den sociale ulighed i sundhed er voksende. Social ulighed i sundhed er en systematisk forskel, som betyder, at nogle grupper af mennesker lever kortere, udvikler flere sygdomme og har færre gode leveår.

I EN AF OS arbejder vi med ulighed i sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Erfaringer peger på, at mennesker med somatiske lidelser, som også har psykisk sygdom, bliver forskelsbehandlet i forhold til patienter, der alene har somatiske lidelser. En af konsekvenserne af denne ulighed i sundhed er, at mennesker med psykisk sygdom lever væsentligt kortere end mennesker uden en psykisk sygdom.

Derfor ser EN AF OS også denne fælles appel som et vigtigt skridt i retningen mod, at skabe mere lighed i sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Både i sundhedsvæsenet, men også i andre sektorer, hvor mennesker med psykisk sygdom kan opleve en forskelsbehandling.

I Sundhedsstyrelsens rapport om indsatser mod ulighed i sundhed, konkluderer Sundhedsstyrelsen
helt overordnet, at der er behov for universelle og strukturelle indsatser for at reducere social ulighed
i sundhed. Sundhedssektoren alene kan ikke sikre lighed i sundhed, og der er behov for brede
tværsektorielle indsatser for at reducere ulighed i sundhed.

Hvorfor en folkesundhedslov?
En folkesundhedslov skal være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervslivet.

En folkesundhedslov skal være en politisk ramme og løftestang til at sikre den nødvendige prioritering af danskernes trivsel, sundhed og livskvalitet.

En folkesundhedslov skal sikre fælles ansvar og handling for at gøre de sunde valg til nemme valg og skabe gode rammer for fællesskaber.

Læs den fælles appel og se alle 57 medunderskrivere her.

Danskernes sundhed og trivsel i tal

Ca. 40 procent af danskerne lider af multisygdom,
og blandt ældre medicinske patienter er der endda 2 ud af 3, der har flere samtidige sygdomme. 240.000 danskere har kompleks multisygdom. De lider af fire eller flere kroniske lidelser, herunder psykisk sygdom.

Over halvdelen af danskerne er moderat eller svært overvægtige. Overvægt er den største risiko for at udvikle multisygdom.

Knap en million danskere er plaget af lænderyg-
smerter, og næsten lige så mange har slidgigt,
migræne eller nakkesmerter.

1 ud af 3 danskere får kræft inden de fylder 75 år.

4 ud af 10 kræfttilfælde skyldes risikofaktorer, der kan forebygges.

Over en halv million danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom.

I 2018 fik over 15.000 danskere konstateret diabetes, mens mindst 280.000 danskere lever med diabetes.

Der er stor social ulighed i, hvem der får lungesygdommen KOL, og hvert år dør 5.500 af sygdommen.

Hvert år får over 8.000 konstateret demens, og 400.000 lever med en demensramt i familien.

Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end andre, og angst er den hyppigste årsag til førtidspension.

Hver fjerde voksne dansker er stresset. Andelen er særlig høj blandt unge kvinder, arbejdsløse og før-
tidspensionister.

Hver fjerde ung har inden for de senestes seks måneder haft daglige eller ugentlige søvnproblemer. Der er en stærk sammenhæng mellem søvnproblemer og stress, lav skoletrivsel, lav livstilfredshed og symptomer på depression.

Over 50.000 danskere over 65 år føler sig ensomme i en grad, så det påvirker deres hverdag, og risikoen for at blive ensom stiger i takt med alderen. Visse livssituationer gør os mere udsatte for at opleve ensomhed, som fx når vi forlader arbejdsmarkedet og går på pension, hvis vi bliver alene, fordi vi bliver skilt eller mister en ægtefælle, eller hvis vi får svært ved at komme rundt.

Kilder: DeFactum, 2019, Statens Institut for Folkesundhed, 2019, Sundhedsstyrelsen 2015, Kræftens Bekæmpelse, 2020, Hjerteforeningen 2020, Diabetesforeningen 2020, Lungeforeningen 2020, Alzheimerforeningen 2020, Vidensråd for Forebyggelse 2015, Sundhedsstyrelsen, 2018, Statens Institut for Folkesundhed 2020, Ældre Sagen, 2020.