Nyheder

13.05.2013

EN AF OS søger unge til fokusgrupper

Er du mellem 15 og 25 år, og har du/har du haft en psykisk lidelse - eller er du nær pårørende til én (familiemedlem eller en nær ven), der har/har haft? Har du tid og lyst til at deltage i en fokusgruppe om dine erfaringer som frivillig i EN AF OS eller som bruger på EN AF OS’ Facebookside og/eller hjemmeside? Så kunne vi godt bruge din hjælp.
EN AF OS søger deltagere til fokusgrupper i uge 23. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:
  1. Er mellem 15 og 25 år.
  2. Har/har haft en psykisk lidelse eller er nær pårørende til én (familiemedlem eller en nær ven), der har/har haft.
  3. Er/har været frivillig i EN AF OS-arrangementer eller -events og/eller er aktiv bruger på EN AF OS-Facebooksiden og/eller -hjemmesiden.

Tirsdag d. 4. juni kl. 18.00-20.00 afholdes fokusgruppe i København for personer, der har været frivillige i EN AF OS-arrangementer og/eller -events. 

Torsdag d. 6. juni kl. 18.00-20.00 afholdes fokusgruppe i København for personer, der er aktive på EN AF OS-Facebooksiden og/eller -hjemmesiden.

Skriv en mail til studentermedhjælper Mads Fjord Jørgensen på mafj@kora.dk, hvor du kort beskriver, om du selv har en psykisk lidelse eller er pårørende, og om du er frivillig i EN AF OS eller bruger på EN AF OS’ Facebookside eller hjemmeside.

Der vil kun blive afholdt to fokusgrupper, hvorfor der er begrænsede pladser, men deltagere bliver kontaktet pr. mail. Hver deltager får et gavekort på 500 kroner efter fokusgruppen som tak for indsatsen.

Fokusgrupperne afholdes af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), som står for evalueringen af EN AF OS.