Nyheder

24.05.2013

Indvielse af træningshaven

Fredag den 24. maj indvier Frederiksberg Hospital en træningshave på egen grund. Initiativet til etableringen er kommet fra Centerleder Kristen Kistrup ved Psykiatrisk Center Frederiksberg og opstod i forbindelse med, at han læste om udendørs fitness og bemærkede en centralt beliggende "uudnyttet" have (for 4 år siden).

I forhold til træningshaven tog ledende terapeut Lotte Lenike bolden op, etablerede en arbejdsgruppe med patienter og medarbejdere og tog på inspirationsture i København. Centret betalte landskabsarkitekt Peter Holst for at lave et prospekt. Resultatet indeholder bl.a. fitness, sansning og muligheder for refleksion og fordybelse.

Behandlingstilbuddet indgår formelt i forhold til alle patienter og fysioterapeuterne arrangerer mange forskellige aktiviteter. En port kan lukkes, hvis patienter fra intensiv afsnit benytter den. Der er i øvrigt adgang for alle - og borgerne i kommunen får den præsenteret den 24. maj kl. 14 ved åbent hus. Om aftenen er der belysning, så patienter fra almene (åbne) afsnit kan være ude på terrasserne.

Som den største forhåbning til udbyttet af haven for patienter – og medarbejderne, fremhæver Kristen Kistrup, ”at vi er med til at etablere sund livsstil og velvære som en del af det psykiatriske behandlingstilbud”.

Læs mere om træningshaven ved at klikke på billedet

Foto af sansehaven