Torsdag den 3. september 2015 kl. 9.30-16.00 afholder EN AF OS og PIO Odense inspirationsdag for landets kommuner på Odense Rådhus i Festsalen, hvor EN AF OS bl.a. vil præsentere et helt nyt dialogmateriale målrettet socialpsykiatrien ”Start dialogen – i socialpsykiatrien”
Derudover vil vi også demonstrere materiale fra et nyt online materiale målrettet unge og deres undervisere ”Bryd tavsheden”, som blev lanceret i dette forår.
Dagen giver også mulighed for at drøfte med kolleger, hvordan man kunne komme i gang med arbejdet – også med relevans for kommunens arbejde med mental sundhed.
Inspirationsdagen henvender sig til kommunale repræsentanter, regionale koordinatorer i EN AF OS, EN AF OS ambassadører samt repræsentanter fra KL og det nationale sekretariat.
Deltagelse på inspirationsdagen er vederlagsfri. og hver kommune har mulighed for at sende to deltagere.
Læs mere om inspirationsdagen i programmet her, og du kan tilmelde dig her.