Klummearkiv

Skoler skal snakke om psykiske problemer

Af børne- og undervisningsminister Christine Antorini

Alle børn og unge skal tilbydes den nødvendige støtte for at kunne trives, udvikles og lære. Det gælder også børn og unge med psykiske problemer, der skal have ligeså gode muligheder for at gennemføre en uddannelse som alle andre unge. Det kræver en særlig indsats fra os alle.

Det er vigtigt, at vi får større åbenhed omkring unge med psykiske lidelser. Skoler og lærere bør tale med deres elever om psykiske lidelser. Vi skal have særligt fokus på alle unges trivsel. Alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal blive bedre til at skabe inkluderende læringsmiljøer, der opfylder de unges behov i klassen – sammen med klassekammeraterne, så vi kan hjælpe hinanden og støtte hinanden sammen. Men det kræver også, at vi bliver bedre til at tale åbent om problemerne.

Ifølge en rapport fra Center for Ungdomsforskning (2010) er det knap otte procent af de unge mellem 15 og 24 år, der har eller har haft en psykisk sygdom, og for mange af disse unge kan det medføre store vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats allerede i folkeskolen, hvor vi kan forebygge nogen af de problemer, der kan udvikle sig senere.

Målsætningen om inklusion i folkeskolen handler om, at der skal skabes inkluderende læringsmiljøer, der opfylder elevernes forskellige behov i klassen. Mange elever udskilles til specialundervisning i dag. Og der vil fortsat være brug for specialundervisning i folkeskolen. Men mange elever bliver styrket både fagligt og socialt ved at blive i deres almindelige klasse og få hjælp og støtte af deres klasselærer og klassekammerater. Det handler om at rumme elever med forskellige baggrunde og problemer. For at understøtte elevernes læring og udvikling kan der fx indføres holddannelse, tolærerordninger og undervisningsassistenter.

Ministeriet for Børn og Undervisning rådgiver kommuner og skoler om inklusion, og vi ved, at der allerede i dag er gode eksempler på, hvordan lærerne kan blive bedre til at tackle de forskellige problemstillinger blandt eleverne. For eksempel i Aarhus, hvor alle lærere deltager i et projekt, hvor de besøger hinanden og sparrer og reflekterer over hinandens måde at undervise og skabe trivsel i klassen på.

Andre gode eksempler på indsatser, der skal hjælpe unge, er Psykiatrifondens informationsbusser, der er aktive i Region Nordjylland og i Hovedstadsregionen. Her gennemføres aktiviteter, der retter sig mod folkeskoler og ungdomsuddannelserne, og årligt omfatter omkring 10.000 elever. Erfaringsmæssigt henvender 6-7 % af folkeskoleeleverne sig efterfølgende til lærerne for at tale om problemerne. Tilsvarende henvender 12-15 % af eleverne fra ungdomsuddannelserne sig efterfølgende til lærerne for at vende problemstillinger, som de ikke ønsker at drøfte i klassen.

Det stiller store krav til lærerne. Derfor skal vi ruste lærerne til at tage snakken med både eleven og resten af klassen. Derfor er den pædagogisk-psykologiske rådgivning i folkeskolen fortsat meget vigtig. Og det er vigtigt at huske, at forældrene også har mulighed for at henvende sig til skolelederen, hvis de mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.


Læs flere klummer:
Besøg vores klummearkiv