Klummearkiv

Sund fornuft fortrænges af skyld og skam

Af Dorte Nielsen, specialiseret bostøttekonsulent og næstformand i PS Landsforening

At være forældre til et barn/ung med en psykisk lidelse indebærer ofte, at man oveni kæmper med en ødelæggende følelse af skyld og skam. Den samme følelse af skyld og skam findes også hos den, som er ramt af en psykisk lidelse. Jeg møder det hver dag i rådgivningen.

Jeg har bl.a. mødt 25 årige Camilla med alvorlig anoreksi, som i to måneder har været i et behandlingsforløb og kæmper en hård kamp hver dag for at holde fast og arbejde sig ud af spiseforstyrrelsen. Hun er ekstrem tynd, men fordi hun er begyndt at spise, så er det sket det fantastiske, at hun har fået lidt energi og overskud, og for første gang i flere år har hun overskud til oplevelser. Mor har inviteret hende på shopping. Hun vil gerne. Men tøver alligevel. Hvorfor?

Camilla husker alt for godt, hvad mor sagde efter en shoppetur for meget længe siden, hvor hun var lige så tynd som nu. Det har naglet sig fast på nethinden og ødelagt hendes selvværd endnu mere: ”Det er pinligt at være ude og handle med Camilla. Alle flok glor og sender bebrejdende blikke. Folk peger ligefrem fingre ad os.” Og hvis det er pinligt for mor at følges med hende, så er det helt sikkert også pinligt for vennerne. Det vil hun ikke byde dem hun holder af. Derfor er det bedst for alle parter, at hun takker nej. Hun har jo heller ikke fortjent det!”

Men hvordan kan en mor dog sige sådan om sit syge barn? Ville en mor til en afmagret ung kvinde ramt af kræft tænke og sige det samme? NEJ, det ville hun næppe.

Men døm nu ikke denne mor. Hun reagerer faktisk meget menneskeligt. Jeg kender det selv, og det er ikke kun fra rådgivningen. Jeg har også stået i det. Jeg var flov og pinlig berørt over sådan, som min datter så ud på grund af sin anoreksi og selvskade. Hun havde brug for alt den omsorg hun kunne få, men jeg var i perioder lammet af følelsen af skyld og skam i forhold til omverdens reaktion, fordi jeg tænkte, det var mit ansvar, at min datter var så syg. Og det var svært at tale med nogen om det. Her oplevede jeg selv, hvor smerteligt og ødelæggende tabuet omkring psykiske lidelser er.

Følelsen af skyld og skam vækker et enormt mindreværd i en som menneske. Det fortrænger ens evne til at være klart tænkende og være fuldt tilstede. Det føles ikke godt – hverken for den pårørende eller for den som lider.

Jeg har heldigvis genvundet min sunde fornuft, og jeg er stolt af min datter. Stolt af alt det hun er og indeholder. Hun er godt på vej og har et velfungerende liv.

Det er sund fornuft at ens barn har brug for omsorg uanset hvilken sygdom, barnet lider af. Jeg vil gøre alt for, at skyld og skam ikke igen skal fortrænge min sunde fornuft. Derfor vil jeg tale åbent om psykisk sygdom – fordi psykisk sygdom er lige så naturligt som et brækket ben eller at have kræft. Jeg håber du vil være med til at tale om det. Det er slet ikke så svært.

Dorte Nielsen, specialiseret bostøttekonsulent og næstformand i PS Landsforening

Læs mere om PS Landsforeningen her: www.pslandsforening.dk

Læs mere om det Sociale Netværk her: www.psykisksaarbar.dk

Læs flere klummer:
Besøg vores klummearkiv