Klummearkiv

Drop skyld med skyld på - i kontakten til pårørende

Af Henrik Sven Sørensen, adm. direktør i Psykiatri Plus

Henrik Sven SørensenAlt for ofte bliver samarbejdet med de pårørende ødelagt af sagte eller usagte anklager om årsag til psykisk sygdom hos deres familiemedlem – vi skal væk fra det og i stedet bruge samarbejdet konstruktivt.

Skyld og skam kan sjældent bruges til noget fornuftigt, og det kan det bestemt heller ikke i forbindelse med samarbejdet med de pårørende til et menneske med en psykisk sygdom.
Desværre har skyldfølelsen i alt for mange år været det skæbnesvangre bånd mellem mange ramte familier. Hvem har gjort noget forkert? Det kan fylde i en grad, så båndet er skåret helt over, for at familien overhovedet kan overleve.
På vores botilbud for mennesker med en psykisk sygdom kender vi flere, hvor der ikke har været kontakt mellem vores beboere og familien i årevis – fordi det simpelthen gør for ondt, og anklagerne om, ”hvorfor er jeg syg”, fylder luften.
Behandlingssystemet er dog også medansvarligt for den udvikling.

Det har været mantraet i årtier
I årtier har psykoanalyse og psykiatri-mantraet været, at mennesker med en psykisk sygdom har fået det påført fra miljøet. Derfor har også behandlere kigget kritisk på forældre til et barn, der er syg. Den skyld har ødelagt og splittet mange familier. Det har sjældent gjort noget godt.
Heldigvis er den opfattelse ved at forsvinde. Hjerneforskere har leveret flere beviser på, at mange af de alvorlige psykiske sygdomme er medfødte og skyldes gener - og ikke handlinger.
Men sandheden er endnu ikke definitiv inden for området. De vises sten om hjernen og psykiatriens gåder er ikke fundet endnu. Lad os håbe, der er nogle dygtige forskere, der vil lede videre efter svarene.

Vi kommer ingen vegne ved at fordømme
Moralen for os, der hjælper voksne med en psykisk sygdom og har kontakt til de pårørende, er, at vi kommer ingen vegne med at være fordømmende over for familiemedlemmer med konfronterende spørgsmål,
Vi skal ikke spørge om, hvad der så skete med ham eller hende i barndommen, der kan forklare sygdommen? Hvad gjorde I så der og der?
Vi skal en helt anden vej.
Som med arvesynden tror jeg ikke, at vi kan fjerne skyld og skam over natten, men jeg er overbevist om, at vi kan styre forholdet mellem den syge og de pårørende i en positiv og konstruktiv retning.
I stedet kan vi bede om gode råd og viden, der kan sikre, at vi kan yde en bedre behandling. På den måde viser vi både respekt og bliver klogere på det, vi gør.
Det giver en konstruktiv dialog, og det kan jeg se i praksis på vores botilbud.

Vi skal afgive et pårørendeløfte
Det er samtidig uhyre vigtigt, at vi tager stilling til, hvordan de pårørende kan hjælpe. Vi bør næsten have et pårørendeløfte, ligesom lægerne har et lægeløfte. Vi skal så vidt muligt inddrage de pårørende i de udfordringer, vi har med nogle af vores beboere. Vi kan selvfølgelig ikke gøre det uden deres accept og billigelse. De afgør om, vi kan rykke eller ej.
Jeg er overbevist om, at de pårørende ofte kan bidrage til en hurtigere vej mod recovery. Ikke altid – men ofte – hvis man bruge de positive følelser, som er til stede.

Hvem er Psykiatri Plus?

Psykiatri Plus er en 19 år gammel virksomhed, der hjælper mennesker, som har en psykisk sygdom. Firmaet leverer vikarer til det offentlige behandlingssystem som psykiatriske sygehuse og kommunale plejecentre, og så driver Psykiatri Plus to socialpsykiatriske botilbud.

Landsdækkende vikarservice
Den landsdækkende vikarservice består af plejeuddannede personer, der kan tage vagter i det offentlige behandlingssystem.
Vi håndterer akutopgaver, specialopgaver og længerevarende vikaropgaver.
Vi løser opgaver i hospitals- og socialpsykiatrien, den kommunale plejesektor, på dagcentre, misbrugscentre, børne- og ungdomsinstitutioner, i private hjem og i kriminalforsorgen.

Socialpsykiatriske botilbud
Vores botilbud er i henholdsvis Odsherred og i Sdr. Stenderup ved Kolding. Beboerne kommer fra hele landet. På bostederne er der ansat plejeuddannet personale under overenskomst.