Klummearkiv

Undersøgelse om udsatte unge skal vise, hvordan de bedre kan hjælpes


Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Vi har brug for at vide meget mere om udsatte unge og om, hvad der kan hjælpe dem. For hjælpen er tydeligvis ikke god nok: Der kommer flere unge på kontanthjælp, flere unge hjemløse og flere unge misbrugere.

Det er unge, der mangler netværk, uddannelse og arbejde, har omfattende sociale og psykiske problemer og føler sig uvelkomne i et samfund, som stiller meget høje krav til effektivitet og uddannelsesniveau.

Hvordan er vi nået hertil? Bliver der ikke gjort nok for udsatte unge? Eller er den hjælp, de får, ikke den rigtige? Det vil Rådet for Socialt Udsatte prøve at finde ud af. Derfor har vi bedt Center for Ungdomsforskning (CeFU) om at undersøge udsatte unges livssituation, hvordan de unge selv håndterer den, og hvad de har brug for til at få det bedre.

CeFU skal grave et spadestik dybere, end Rådet hidtil selv har gjort. I 2013 lavede Rådet nemlig en kvalitativ undersøgelse af 30 udsatte unges møde med det offentlige system og de tilbud om hjælp, de får derfra. Udover fattigdom, hjemløshed eller misbrug var psykisk sårbarhed noget, som mange af disse unge kæmpede med. En af de unge, en mand med skizofreni og depressioner, fortalte: ”Jeg kunne godt have brugt, at kommunen ville tænke i behandlingstilbud, allerede da jeg var syg, i stedet for at der skulle gå halvandet år, hvor jeg blev endnu mere syg.” En anden sagde: ”Jeg prøvede igen og igen at sige til min sagsbehandler, at jeg havde det dårligt, men de sendte mig bare til jobcoach. På daværende tidspunkt var jeg så dårlig, at jeg ikke kunne formulere en positiv sætning om mig selv.”

For de unge, som vi talte med, var uddannelse og arbejde ikke en magisk løsning på deres problemer og marginalisering. En ansættelseskontrakt i hånden eller en indskrivning på en skole fjerner ikke den forhistorie og de dybtliggende problemer, der ofte er årsag til, at de unge til at starte med havde svært ved at søge/gennemføre en uddannelse eller job. Vores undersøgelse viste, at de unge i stedet har et stort ønske om at få andre og mere hensigtsmæssige tilbud om hjælp – for eksempel psykologhjælp, misbrugsbehandling, mere fleksible uddannelses- og arbejdsformer og bare dét at blive mødt med respekt og værdighed.

Men alt hvad der ligger forinden og udenom disse ønsker ved vi for lidt om: Hvordan oplever og håndterer de unge en ofte meget udfordrende hverdag? Hvad består den hverdag af? Hvilke strategier gør de selv brug af for at løse deres problemer? Hvilke eksisterende tilbud og former for hjælp fungerer for dem og ønsker de flere af? Og hvordan kan man – udover at forbedre selve tilbuddene – forbedre de unges livssituation? Det er lige nøjagtigt disse spørgsmål, som Center for Ungdomsforskning skal forsøge at besvare i deres undersøgelse, som de gik i gang med i januar i år.

Rådet er talerør for udsatte borgere og er derfor især glad for den stemme, som CeFUS forskerne vil give de unge. En stor del af undersøgelsen kommer nemlig til at bygge på 25-30 interviews med unge fra hele landet. Derudover taler forskerne med professionelle og andre ressourcepersoner, der har med de unge at gøre. Undersøgelsen ligger klar om et års tid, i januar 2015. Til den tid vil resultaterne forhåbentligt gøre det meget nemmere for Rådet at rådgive politikerne, eksperter og praktikere om, hvordan de bedst hjælper udsatte unge, herunder unge med psykiske vanskeligheder. Men vi må ikke ligge brak i mellemtiden – kurverne for unge kontanthjælpsmodtagere, hjemløse og misbrugere stiger støt. Indtil CeFUs undersøgelse ligger klar, må alle, der har viden om udsatte unges vilkår og behov, råbe op og udbrede den for resten af samfundet – præcist ligesom EN AF OS gør med sin kampagne, hjemmeside og denne klumme.

Læs Rådets publikation om udsatte unges møde med det offentlige system her.