Nu sættes der pris på dyrekøbte erfaringer

Nu sættes der pris på dyrekøbte erfaringer

Betydningen af at have prøvet en psykisk lidelse på egen krop er under hastig forandring. Det er mere og mere tydeligt i disse år, hvor kommuner og regioner i stigende grad ansætter medarbejdere, fordi de har haft en psykisk sygdom. Ønsket er at bringe noget anderledes ind i indsatserne og styrke recovery-orienteringen.

At få en psykisk sygdom forbindes sjældent med noget godt. Det er ikke sjovt at være pokkers ked af det. Eller skør så ingen fatter det. Og stemplet ”psykisk syg” kan være tungt at bære alene. Det er vist ikke at overdrive at sige, at der traditionelt har været temmelig lidt positivt at sige om at få en psykisk sygdom.
Heldigvis sker der en nærmest eksplosiv forandring i disse år. Og ikke kun på grund af indsatsen fra EN AF OS. I hele landet er kommuner og regioner begyndt at ansætte såkaldte peer-støttemedarbejdere, altså mennesker der selv har haft psykiske vanskeligheder og været igennem en recoveryproces.  Samtidig er der flere frivillige ulønnede, der laver peer-to-peer arbejde end nogensinde før. Peer-støtte defineres som: ”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”(Kilde: Socialstyrelsen)
Det sætter en kolossal masse dyrekøbte erfaringer i et nyt lys, at egne erfaringer med psykisk sygdom er en kompetence, der nu bliver efterspurgt. Ikke kun fordi det ryster posen en hel del i forhold til de traditionelle roller mellem patient, bruger, medarbejder og ekspert.
Udbredelsen af peer-to-peer betyder også, at alt det fra sygdommen, som kan føles som spild af tid og liv, begynder at blive set som noget, der kan komme andre til gavn.
”Uvisheden, ventetiden og de ensomme nætter er vigtige erfaringer, der kan bruges til at sige til dem, der har det værst: Du er ikke alene.” (citat fra peer-medarbejder)

Hvad følger der med
Blandt psykiatribrugere betyder peer-støtten, at nye dialoger er vokset frem, som ikke fokuserer helt så meget på smøger, kontanthjælp og diagnoser som i gamle dage. I stedet drøftes, hvilke erfaringer med recovery der går igen. Hvilke medarbejdere vi har mødt, som for alvor gjorde en forskel, og hvad man egentlig selv vil gøre, hvis nogen spurgte en, hvorfor man overhovedet skal stå op om morgenen.
Det er en vigtig og konstruktiv dialog, hvor den største barriere lige nu er, at der ikke er nok peer-stillinger til alle de, der ønsker at være peers. Forhåbentlig udvikler dialogen sig, så værdien af ens erfaringer ikke afgøres af, om nogen vil ansætte en.

Hvad sker der
I Region Hovedstaden skal minimum 12 peer-støtte medarbejdere de næste par år hjælpe borgere med psykiske vanskeligheder i at mestre deres symptomer og finde ny mening i tilværelsen. Det sker som en del af partnerskabsprojektet ”Peer-støtte i Region Hovedstaden,” der drives af Rudersdal Kommune, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Fællesrådet, Det Sociale Netværk og Region Hovedstadens Psykiatri.
Ønsket med projektet er at kunne tilbyde et håndgribeligt håb og give troen tilbage på, at det er muligt at have en meningsfuld tilværelse. Peer-projektet i Region Hovedstaden er et af tre regionale satspuljeprojekter, der løber frem til juni 2018. De to andre gennemføres i Region Midt og Region Sjælland.
Udviklingen bakkes op af studier, der viser, at peer-støttemedarbejdere kan spille en unik rolle over for andre mennesker med psykiske lidelser og supplere de traditionelle faggrupper. Samtidig vil peer-støttemedarbejderen selv ofte også opleve en positiv forskel – eller som den svenske forsker Alain Topor siger; det er vigtigt at kunne give noget tilbage.

 
Læs mere på www.peerstøtte.dk