Klummearkiv

Passer et skævt smil til skæve mennesker?

Af Peter Østergaard, tandlæge, MPH. Formand for Bisserne på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole

Tænderne giver smilet og den måde, du gerne vil blive hilst på. Du vil også gerne kunne bide fra dig. Men at tygge maden er nok det vigtigste.

Uanset hvad, så er tænderne dit adgangskort til et godt liv – men også til stigmatisering, hvis tænderne ikke spiller for dig.

Det gode er, at bakterierne i munden er meget demokratiske. Uanset om du er rockstjerne, cykelrytter, bank-fuldmægtig, skolelærer eller noget femte, så reagerer bakterierne ens. Bakterierne udvikler sig i stort antal, hvis de får mulighederne for det.

Det onde er, hvis der er meget sukker, lidt spyt og lidt tandbørstning uden fluortandpasta, så giver det huller og tandkødsbetændelse. Og efter nogle år akkumulerer hullerne og tandkødsbetændelsen til tandtab og parodontose. Uanset hvem du er som menneske. Uanset om du er lidt skæv. Det er lige meget.

Livsbetingelserne er ens for både bakterierne og menneskene. Bakterierne har ikke respekt for titler eller kendisser.  Bakterierne får virkelig gode livsbetingelser, hvis en cykelrytter spiser druesukker og drikker kondivand. Sportsmanden bliver også mundtør under anstrengelserne på landevejen. Og hvis man som serviceperson i en bank eller som skolelærer ikke børster tænder med fluor, så vil hverken kunder eller børn acceptere dårlig ånde eller dårlige tænder.

Med en psykisk sygdom kan man godt skille sig ud. I adfærd eller udseende. Men man behøver det ikke. Man kan godt leve med sine bakterier i munden – som det er alle andre steder i og på kroppen – på en helt fredelig måde.

Caries som bivirkning eller kaos

Det uretfærdige er, at psykisk sygdom er hård ved tænderne.

Enten fordi bakterierne ikke respekterer, at man er i en psykisk belastende periode. Hvor man oftest ikke får passet sin daglige tandbørstning med fluortandpasta. 

Eller fordi bakterierne ikke respekterer, hvis man har alternative forklaringer på, hvad der bekæmper bakterier. Hvis man vælger ikke at bruge tandpasta med fluor, men i stedet alternative indholdsstoffer som kokosolie eller eukalyptus, kan det gå galt. Mange mennesker med psykisk sygdom vælger alternative løsninger, men de har særligt brug for ekstra fluor i tandpastaen. 

Tandpasta med ekstra fluor kan fås på apoteket. Det kræver recept. Hos din tandlæge eller din læge, som ordinerer den psykiatriske medicin. For bivirkningen ved det meste psykiatriske medicin er mundtørhed. Det betyder, at spyttets helende virkning på tænderne reduceres. Her hjælper kun mere fluor i tandpasta. Ikke hokus-pokus-stoffer.

At få en psykisk sygdom kan være som at cykle op ad bakke. I de svære perioder er alt svært. Man får måske ikke taget sig sammen til at børste tænder. Og man kan udeblive hos tandlægen i flere år, fordi det er svært, og man efterhånden føler, at alle tænder og tandkødet gør ondt. Det bliver kaos med tænderne. Man får dårlig ånde, dårlige tænder og man føler ikke, at man er pæn nok til at være sammen med andre mennesker.

Svaret er at tage en god ven med til tandlægen. Særligt en tandplejer kan hjælpe med forebyggelsen, så man kan komme videre med et skævt smil.