Klummearkiv

Hjælp virksomhederne med at gøre en forskel

Af Thomas Brittain, Projektkoordinator på jobformidlingen ’VIVIL - sindslidende i arbejde’

I disse dage diskuteres det heftigt på og udenfor Christiansborg, hvordan førtidspensionister kan flyttes fra livslang forsørgelse over i beskæftigelse. Snakken drejer ind på et forkert spor, når vi taler om manglende motivation hos den enkelte og manglende arbejdspladser på virksomhederne. Vi skal en anden vej. Vi skal turde tro på menneskers kompetencer og virksomheders potentiale til at gøre en forskel.

Fra min stol i jobformidlingen VIVIL er billedet, at hverken mennesker eller virksomheder skal presses, for at ’skabe beskæftigelse’. Støtte til virksomhederne med det praktiske omkring en ny ansættelse og sparring omkring indkøring af den nye medarbejder er i mange tilfælde nok til at sætte hjulene i gang. Hjælp til at åbne døren til drømmevirksomheden er i alle tilfælde nok for de mennesker, jeg møder hver dag, og indstillingen er: ’Jeg skal bare have en fod indenfor!’.

Top motiverede ansøgere

Langt de fleste af vores deltagere er førtidspensionister, der brændende ønsker at arbejde. Og dem er der masser af. Vi har modtaget 140 frivillige henvendelser på 10 måneder, og får omtrent to nye henvendelser hver eneste uge – og intet tyder på, at det stopper foreløbigt. Der er brug for en beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i de mange topmotiverede jobsøgende førtidspensionister, og som lægger alle kræfter i at matche dem med en virksomhed.

Så langt, så godt. Næste skridt er at smide pessimismen overbord og sætte sejl med troen på, at det kan lade sig gøre det her. Jeg hører tit i den offentlige debat: ’Ingen virksomheder kan bruge få timers ansættelser til noget! Der er ikke noget arbejde at få! Hvad skal disse mennesker lave?’. Det er forståeligt, når disse bekymringer kommer fra et menneske, der efter en sygdomsperiode og 10 år væk fra arbejdsmarkedet skal tilbage igen. Men det er helt uforståeligt for mig, når brancheforeninger, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger påtager sig den samme pessimistiske tilgang til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler om det her. En ny medarbejder, der elsker sit job, er en gevinst. Sådan er det. Og der findes et utal af arbejdspladser, hvor en ekstra hånd kan lette trykket på andre medarbejdere. De skal bare føres sammen.

Ikke særlige arbejdspladser – men på særlige arbejdsvilkår

Der er i øvrigt ingen grund til, at disse arbejdspladser kun skulle findes på et særligt socialøkonomisk eller frivilligt arbejdsmarked. Psykisk sårbare mennesker kan ikke generelt set siges at have brug for særlige arbejdspladser – men de kan have brug for særlige arbejdsvilkår. Derudover kan psykisk sårbare mennesker have et særligt behov for, at arbejdspladsen er den helt rigtige (dvs. drømmejobbet), samt at jobsøgningsprocessen er fleksibel, uden hastværk og understøttet af en grundlæggende økonomisk sikkerhed. Alt dette kan godt rummes indenfor rammerne af regeringens reformforslag, hvis ’rehabiliteringsteam’ og ’ressourceforløb’ betyder et rum, hvor vi tør handle aktivt på den enkeltes drømme og ønsker om arbejde. Jeg håber det bliver sådan, og jeg vil arbejde for det.

Brug dit netværk

Til sidst en opfordring til jer læsere: BRUG JERES EGET NETVÆRK! Vi skal alle – pårørende, psykiatribrugere, medarbejdere, venner og venners venner – turde gøre det, vi ønsker ’det offentlige’ skal turde. Hvorfor ikke? Hvis du kender en (der kender en) førtidspensionist med en jobdrøm, så spørg vennerne og familien over middagsbordet, om ikke en ekstra hånd 12 timer om ugen kunne bruges ’ude i verden’. DET vil for alvor rykke og åbne døre. Især hvis virksomhederne får let adgang til offentlig støtte og hjælp til at gøre en forskel.

VIVIL er en jobformidling for københavnske borgere med sindslidelser, der ønsker et arbejde – også førtidspensionister. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Se mere på www.vivil.nu.

Læs flere klummer:
Besøg vores klummearkiv