Nyheder

16.11.2011

Nyt udspil om fremtidens socialpsykiatri

KL har lanceret et nyt udspil i forhold til den fremtidige udvikling i den kommunale socialpsykiatri. Det nye udspil skal styrke den nære psykiatri og give psykisk sårbare borgere bedre muligheder for et godt og meningsfyldt liv.

Unge med sindslidelse skal ikke ende på førtidspension, men skal hjælpes i gang med uddannelse og job. Overdødeligheden blandt psykisk syge skal sænkes, så de ikke dør 20 år før gennemsnitsdanskeren. Psykisk syge skal ikke marginaliseres, men have mulighed for i et større omfang at leve et meningsfuldt liv med egen bolig og social netværk. Og unødige (gen-)indlæggelser i behandlingspsykiatrien skal undgås.

Det er nogle af målene, som et nyt socialpsykiatrisk udspil fra KL skal være med til at indfri. Med udspillet ”En fremtidssikret socialpsykiatri” skal den kommunale indsats styrkes i samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri.

For yderligere informationer kontakt pressekonsulent Line Oxholm Thomsen på lnt@kl.dk eller tlf. 33 70 33 33

Læs mere på KL’s hjemmeside og download udspillet, du kan også downloade materialet her