Nyheder

19.07.2012

Send EN AF OS dit bedste billede

Et billede siger mere end tusind ord. Så har du et billede, som rigtig godt sætter fokus på psykisk sygdom, og hvordan vi alle har gavn af, at vi er åbne og tolerance, så er det måske et, som EN AF OS kan bruge.


EN AF OS-billede EN AF OS-billede

En af de vigtigste ting for at nedbryde tabu om psykisk sygdom er at bryde tavsheden, få folk til at tale og forstå, at tolerance og forståelse gavner alle.

Da EN AF OS delte de to ovenstående billeder på Facebook, valgte over 600 Facebook-brugere at dele billederne med deres venner, og tilsammen blev de sat af over 50.000 personer!

På den måde fik vi virkelig sat fokus på kampen mod tabuisering af psykisk sygdom, og med jeres hjælp vil vi gerne fortsætte med at nå endnu flere.

Så kender du til et billede, som du synes, på en god måde forklarer, hvor vigtig åbenhed, forståelse og tolerance er i forbindelse med psykisk sygdom, og har du lyst til, at EN AF OS måske deler det på Facebook, så må du meget gerne sende det til os.

Sådan sender du dit billede
Hvis du selv har et billede liggende som en fil, kan du vedhæfte det i en e-mail. Er der tale om et billede, som du for eksempel har set på en hjemmeside, kan du sende os et link til hjemmesiden i en e-mail. Du kan sende din e-mail til info@en-af-os.dk og skrive "Billede" i emnefeltet.

Vigtigt
  • For ikke at "spamme" vores venner på Facebook, kan vi desværre ikke dele alle de billeder, vi får tilsendt.
  • Er der tale om et billede, du selv har taget eller lavet, er det vigtigt, at du skriver i e-mailen, at vi gerne må offentliggøre det uden omkostninger.
  • Mange plejer at blive glade, hvis deres billeder bliver offentliggjort med henvisning til kilden, men i enkelte tilfælde kan regler om ophavsrettigheder betyde, at det ikke er muligt. Så bliv ikke skuffet, hvis du ikke ser dit billede på vores Facebook.