Nyheder

21.02.2012

Video om livet med borderline

En af de mange aktive Facebook-brugere på EN AF OS-siden laver video om livet med borderline.

Antallet af brugere på EN AF OS-Facebooksiden er på kort tid nået op på næsten 3.000 stykker. Sammen bidrager de til en positivt, konstruktiv og ikke mindst åben tone, hvor man kan søge råd, komme med kommentarer og stå frem med sin eller bekendtes sygdomme.

Og at kreativiteten blomstrer, viser denne flotte video, som en engageret EN AF OS-besøgende har offentliggjort på Facebook-væggen. Videoen, som tager udgangspunkt i en lignende engelsk video, forklarer, hvordan det er at leve med sygdommen borderline:


På Facebook er det hurtigt og uforpligtende at "synes godt om" eller "like" for eksempel grupper om sjove reklamefilm. Når det kommer til grupper om psykisk sygdom, er det imidlertid noget helt andet. Her holder netop det, som EN AF OS-kampagnen vil til livs - tavshed, tvivl og tabu - mange tilbage. Derfor er folkene bag EN AF OS-kampagnen utrolig glade for den store opbakning, der har været til Facebooksiden og siger samtidig mange tak til alle, der bidrager til den positive og tolerante stemning.

Vil du også gerne være med i EN AF OS-Facebookgruppen, så kan du "synes godt om" os her.