Fokusområder

  • Vidste du, at flere udvikler en psykisk sygdom, når de er unge? Faktisk er det næsten 8 procent af alle unge mellem 15-25 år, som har eller har haft en psykisk sygdom. Det svarer for eksempel til, at der i en skoleklasse er tre elever, der har en psykisk sygdom eller alvorlige psykiske vanskeligheder. Hvis du selv har en psykisk lidelse, er du altså langt fra alene, ligesom mange kender en ung, der har en psykisk sygdom!

  • Psykisk sygdom er en hyppig årsag til, at mennesker i Danmark må forlade eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen skal findes i fordomme, tabuer og uvidenhed overfor psykisk sygdom.

    Åbenhed om psykisk mistrivsel betaler sig!


  • Mødet med fordomme og oplevelser af udelukkelse fra socialt netværk, uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidsliv medfører øget mindreværd, usikkerhed og forværring af sygdommen oven i de konkrete symptomer, der følger af en psykisk sygdom. Stigmatisering betragtes derfor ofte som ”en ekstra sygdom” og kan let medføre selvstigmatisering, dvs. at der kun levnes plads til en identitet knyttet til diagnosen og de fordomme som den er behæftet med.
  • Adskillige undersøgelser viser, at sundhedspersonale, herunder personalet i psykiatrien, ikke adskiller sig fra befolkningen i almindelighed, hvad angår stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Personalet har den tætte kontakt men forvalter også en magtposition og har derfor en stor påvirkningsmulighed i forhold til brugernes selvopfattelse og kan være medvirkende til at fremme selvstigmatisering.

  • Manglende viden kan være en direkte årsag til at fordomme opstår – og de mange sensationsprægede historier i medierne om psykisk syge personer, der begår personfarlig kriminalitet, er med til at vedligeholde dette ensidige og negative billede.