Dialogkort til Jobcentre

Vi har udarbejdet ”Dialogkortene” som giver mulighed for en fælles refleksion over klassiske situationer og udfordringer i hverdagen og kan øge opmærksomheden på, hvordan holdninger og adfærd utilsigtet og tilsigtet påvirker kulturen og tonen i jobcentret.
Dialogkortene er udviklet i samarbejde med borgere og jobkonsulenter.


Vejledning i brug af Dialogkort.
Materialet rummer 10 temaer med relevans for hverdagen i jobcentret og i mødet med borgeren.
Man kan anvende alle kortene i rækkefølge eller udvælge efter relevans, interesse og tid til rådighed. Sørg for, at der ro omkring aktiviteten og afsæt mindst en time. Måske har I lyst til på forhånd at udvælge nogle kort, som I har mulighed for at reflektere over hver især inden den fælles dialog .

Debatten kan evt. tage afsæt i følgende spørgsmål som introduktion til brug af dialogkortene:

Forslag til debatspørgsmål

Kort 1.

Hvad er de største holdningsmæssige udfordringer, når det handler om borgere med psykiske lidelser i jobcentret, hos borgerne selv og hos virksomhederne?

Tag udgangspunkt i konkrete erfaringer fra jobcentret!

Kort 2.

Hvad skal der til for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked?

Hvad kunne man ønske sig, når det handler om borgere med psykiske lidelser?

Hvad er realistisk at satse på?

Dialogkortene kan ligeledes anvendes i dialogen med borgerne med henblik på at sætte perspektiv på indsatsen eller skabe fælles reference til det enkelte tema der er i fokus. Her præsenteres på bagsiden af kortet nogle gode råd fra jobkonsulenter og borgere til hvilke elementer der kan indgå i temaet.

Materialet bygger på inspiration, som er indhentet via et samarbejde med jobcentermedarbejdere og borgere i kontakt med systemet på grund af psykiske lidelser. Der indgår cases, som tydeliggør dilemmaerne, men samtidig gode råd fra både jobcentermedarbejdere og borgere.

Materialet kan downloades fra hjemmesiden www.en-af-os.dk/dialogkort, eller en trykt version kan rekvireres hos den regionale EN AF OS-koordinator i din region.

Download Dialogkort til Jobcentre her

 

 

Du kan downloade vores folder "Rimelig tilpasninger", som indeholder råd og fakta om, hvad arbejdspladser kan og bør gøre i forbindelse med psykisk sygdom her

 

Guide til jobcentermedarbejdere: Beskæftigelsesrettet indsats til borgere med psykiske lidelser kan findes her