Jobcentre

Hvordan skaber man som jobkonsulent en god relation og dialog med borgeren?

Åbenhed på jobcenter - Tegner Frits Ahlefeldt

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er afhængig af en række rammevilkår. Vi har i dag langt mere viden om, at mange kan komme sig af psykiske sygdomme eller får det så godt, at de kan fungere i arbejdslivet, når arbejdspladsen ved behov er villig til at foretage rimelige tilpasninger (se vores guide til arbejdsgivere og mellemledere om det).

Al erfaring peger på at mange som er eller har været berørte af psykisk sygdom, kan have et lavere selvværd og ekstra bekymring i forhold på arbejdsmarkdet. Derfor betyder selve mødet med systemet meget for at skabe tillid og mod på samarbejde og nye udfordringer. I disse processer er jobcentermedarbejdere- og konsulenter centrale aktører og holdningsbærer i det konkrete møde med denne borgergruppe. 

Tjek vores Dialogkort til Jobcentre for at få inspiration til, hvordan du bedst muligt møder borgeren og skaber en god dialog her.  

Husk, at du ikke behøver at være psykolog eller vide specielt meget om psykisk sygdom for at tale med en borger, der har det svært. Det handler om helt almindelig kontakt. Hvordan har borgeren det lige nu? Hvad fylder meget? For de fleste er psykisk sygdom en forbigående - og ikke statisk - tilstand, hvor der veksles mellem gode og dårlige perioder.

EN AF OS og Psykiatrifonden har samlet en række gode råd og svar på typiske spørgsmål til indsatsen for borgere, der har en psykisk lidelse. Find disse råd os svar på: "Beskæftigelsesrettet indsats til borgere med psykiske lidelser".

Beskæftigelsesrettet indsats til borgere med psykiske lidelser