Spørgsmål og svar

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om kampagnen og psykisk sygdom.

Spørgsmål 1

Er personer med skizofreni farlige?

I medierne kan man ofte læse dramatiske historier om, at personer som lider af skizofreni, har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Det er med til at vedligeholde en forestilling om, at alle der får diagnosen kan være farlige.

Virkeligheden er dog langt mere nuanceret. Sandsynligheden for at blive overfaldet af en person med skizofreni er nogenlunde lige så stor som at blive ramt af lynet. Det er således kun en mindre gruppe, som er udadreagerende på måder, der kan være til fare for omgivelserne, og fordi personen er i en dårlig fase, har et misbrug og måske ikke er i medicinsk behandling.

Både danske og internationale undersøgelser viser, at op til 20 %, som får diagnosen, kan blive helt raske igen, 60 % kommer sig så godt, at sygdommen ikke længere dominerer deres hverdag, og 20 % har omfattende brug for hjælp og støtte.

Læs mere: Psykiatrifonden

Spørgsmål 2

Er psykisk sygdom arvelig?

Det helt enkle svar er, at for de fleste psykiatriske lidelser, er der tale om både arvelighed og miljøforhold i forskellige udstrækning.

For kendte psykiske sygdomme som skizofreni, depression og angst er der eksempelvis igennem årene forsket meget i arvelighed og påvist, at der i familier kan ses en øget disposition for at udvikle psykiske lidelser eller psykisk sårbarhed, som også kan være knyttet til genetiske forhold og forandringer i hjernen.

Omvendt er det lige så relevant at fremhæve at svære opvækstforhold, belastende sociale livsvilkår, traumer, m.m. har stor betydning for udviklingen af de psykiske lidelser, og dermed også om en eventuel disposition for psykisk sårbarhed kommer til udtryk og muligheden for bedring.

Læs mere: Psykiatrifonden

Spørgsmål 3

Hvorfor lægger EN AF OS vægt på at sige, at man har en psykisk sygdom frem for at man er psykisk syg?

For den, som er ramt af psykisk sygdom, gør det en stor forskel, hvordan man som person bliver omtalt af andre – og hvordan man omtaler sig selv, især fordi der i forvejen knytter sig så mange fordomme til psykiske lidelser.

Der er en klar tendens til at man netop, når det handler om psykiske lidelser, er tilbøjelig til at omtale personen som sin diagnose, dvs. eksempelvis ”han er skizofren” i stedet for ”han har skizofreni”. For den, som er berørt af sygdommen, kan det bidrage til en oplevelse af at blive begrænset som person til blot at være sin diagnose, så det bliver den primære identitet i egne og andres øjne.

Når det handler om fysiske sygdomme, er diagnosen som regel ikke knyttet sammen med tilsvarende fordomme, og det virker derfor mindre stigmatiserende at blive omtalt som ”han er diabetiker” i stedet for ”han har diabetes”. Virkeligheden er, som ved fysiske sygdomme, at alle med psykiske sygdomme også er individuelle personligheder med evner og færdigheder, drømme og håb – også selvom deres trivsel og ydeevne er påvirket af sygdommen.

Læs mere: LAP | Sind | Bedre Psykiatri

Spørgsmål 4

Kan depression helbredes?

Depressioner findes i mange forskellige sværhedsgrader, og nogle oplever kun en episode med depression, mens andre har tilbagevendende perioder, hvor depressionssymptomer i alvorlig grad spænder ben for at kunne leve et meningsfuldt liv.

Der findes i dag rigtig gode behandlingsmuligheder (medicin, kognitiv terapi, samtaleterapi, m.m.), som mange kan have glæde af i forhold til helbredelse på kortere eller længere sigt.

Samtidig er det vigtigt, at man som person, og også gerne ens familie og netværk, bliver opmærksom på, om der er forhold i tilværelsen, som i særlig grad kan fremprovokere sygdomssymptomer, så man bliver bedre til at forebygge nye udbrud. Eksempelvis kan meget og langvarig stress på arbejdet, konflikter med kollegaer som gentager sig, og som man ikke evner at finde løsning på, eller alvorlige konflikter i familien, være medvirkende årsager. 

Læs mere: DepressionsForeningen | PsykiatriFonden

 

Spørgsmål 5

Er spiseforstyrrelser en psykisk sygdom?

Om der er tale om en psykisk sygdom, afhænger i høj grad af, hvor omfattende problemerne påvirker personens evne til at fungere i hverdagen, og hvor forstyrret ens kropsoplevelse er.

Klassiske tilstande er eksempelvis sygelig afmagring (anorexi), hvor personen stadig ser sig selv som meget stor, overspisning, hvor personen ikke har kontrol over omfanget af egen fødeindtagelse (f.eks. bulimi), eller blandingstilstande, hvor personen spiser, men samtidig sulter sig selv eller forsøger at kontrollere sin vægt ved at kaste maden op igen.

Spiseforstyrrelser er typisk knyttet til ungdomsperioden, hvor kroppen forandrer sig mest, og hvor man er særlig optaget af sin identitetsudvikling. Udløsende faktorer er mange. For nogle kan man se følelsesmæssige og sociale årsager, for andre kan det forekomme uforståeligt for en selv og omgivelserne, hvad der igangsatte forstyrrelsen.

Der er gode behandlingsmuligheder, men der kan være tale om livstruende situationer, og det er ofte langvarige forløb for, at personen kan få genetableret et naturligt forhold til egen krop.

Læs mere: Spiseforstyrrelser.dk | LMS