Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en hverdag til at hænge sammen, viser en ny undersøgelse. Mere end seks ud af ti af mændene skjulte deres psykiske problemer for omgivelserne, fordi de var bange for at blive opfattet og behandlet anderledes, mens mere end otte ud af ti var bange for at blive opfattet som svage. Syv ud af ti peger på, at det ville have været lettere at fortælle om deres psykiske problemer, hvis der ikke var så mange fordomme forbundet med det at være mand og have psykiske problemer. Det viser en rundspørge blandt 240 mænd, der har eller har haft en psykisk sygdom, foretaget for EN AF OS-kampagnen.
Danske mænd holder deres psykiske problemer for dem selv. Det billede tegner sig i hvert fald tydeligt i en ny undersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen. Mere end hver tredje af de 240 adspurgte mænd, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om deres psykiske problemer, da de ikke længere var i stand til at få en hverdag til at hænge sammen. Mere end otte ud af ti af mændene var bange for at blive opfattet som svage, hvis de fortalte om deres psykiske problemer, mens mere end seks ud af ti var bekymrede for, at de ville blive opfattet og behandlet anderledes af andre. Samtidig er 75 procent af mændene i undersøgelsen meget enige eller enige i udsagnet om, at mænd bagatelliserer egne problemer ud fra idéen om, at ”det går nok over”. Det gør det dog ofte ikke, og især ikke, hvis mændene venter til sidste time med at opsøge hjælp, fortæller Morten Thomsen, bestyrelsesformand i Livslinien:

”Jeg kan udmærket genkende tallene i mit daglige arbejde. Kvinder er gode til allerede ved de første tegn at tale med venner, familie og lægen. Mænd derimod bagatelliserer deres problemer og skjuler dem, indtil problemet pludselig bliver så stort, at bægeret flyder over. Smerten skal nærmest være uudholdelig, før end mange mænd fortæller andre om den. I vores daglige arbejde på Livslinien er det kun 30 procent af de opkald, vi modtager, der kommer fra mænd. Og det er paradoksalt, for mænd er klart overrepræsenterede i statistikker over fuldbyrdede selvmord. Det understreger pointen om, at mænd ikke beder om hjælp førend, det i visse tilfælde er for sent. Mit råd til omgivelserne er derfor at tage fat i mænd, der begynder at lukke sig inde i sig selv. Det kan nemlig være tegn på, at de har det skidt og har behov for hjælp med det samme”, siger Morten Thomsen, bestyrelsesformand i Livslinien.

I undersøgelsen giver mændene også udtryk for, at det hjalp dem at fortælle om deres psykiske problemer. Således siger seks ud af ti af mændene, at åbenheden har hjulpet dem til at få det bedre.

Fordommene står i vejen En stor del af forklaringen på, at mænd skjuler deres psykiske problemer for omgivelserne, er de fordom-me, der hersker om mænd med psykisk sygdom. Blandt andet siger syv ud af ti af mændene i undersøgel-sen, at det er mere tabubelagt for mænd at have en psykisk sygdom end kvinder, mens mere end seks ud af ti af mændene er meget enige eller enige i udsagnet om, at ”mænd taler ikke om deres problemer – de arbejder sig ud af dem”. Endelig siger seks ud af ti, at de er meget enige eller enige i udsagnet om, at ”mænd tror, at de skal kunne udholde større psykiske belastninger end kvinder”. Det er fordomme, der hæmmer mænd i at opsøge hjælp. Faktisk siger mere end syv ud af ti af mændene i undersøgelsen, at det ville være nemmere for dem at tale om deres psykiske sygdom, hvis der ikke var så mange fordomme for-bundet med det at være mand og have psykiske problemer. I psykiatrien er man opmærksom på, at for-dommene skal afkræftes, førend vi oplever en stigning i mænd, der opsøger hjælp. Kristen Kistrup, center-chef på Psykiatrisk Center Frederiksberg, siger:

”Vi står overfor en stor udfordring med at bekæmpe fordomme, så mænd ikke afholder sig fra at søge hjælp. Fordommene skal nedbrydes, for de har ingen hold i virkeligheden. F.eks. er der intet, der taler for, at mænd er mere robuste overfor psykisk sygdom. Jeg synes dog, at det er positivt, at mændene i undersøgelsen mener, at det ville være nemmere for dem at tale om deres psykiske sygdom, hvis der ikke var så mange fordomme forbundet med det at være mand og have psykiske problemer. Så er man i hvert fald klar over, at der er et problem – og derfor mere åben overfor forandringer. Vi kan derfor håbe på, at kampagner som denne overfor netop mænd og fordomme, kan hjælpe til med at nedbryde fordommene. Det giver plads til optimisme – samtidig med et grundlag for en særlig indsats rettet mod mænd,” siger Kristen Kistrup, centerchef på Psykiatrisk Center Frederiksberg.

I ifølge undersøgelsen spiller professionelle behandlere en vigtig rolle for mænd, der har eller har haft en psykisk sygdom. Således siger 62 procent af mændene, at det er nemmest for dem at tale med behandlere om deres psykiske problemer, mens det ifølge halvdelen af de adspurgte mænd er sværest at tale med familien.

I uge 24 sætter EN AF OS-kampagnen fokus på mænd og psykisk sygdom i forbindelse med Mens Health Week. EN AF OS-kampagnen vil frem til 2015 sætte fokus på afstimatiseringen af psykisk sygdom. Kampag-nen er iværksat af en række partnere, der omfatter Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, KL, Socialministeriet, PsykiatriFonden, Det Sociale Netværk af 2009 og TrygFonden.

Kontaktinfo:

  • Johanne Bratbo, projektleder for EN AF OS-kampagnen, tlf. 35 47 57 47 og mobil 40 89 27 29 eller mail: jb@en-af-os.dk
  • Morten Thomsen, bestyrelsesformand i Livslinien, tlf. 29 91 51 78 eller
  • mail: mt.livslinien@gmail.com
  • Kristen Kistrup, centerchef på Psykiatrisk Center Frederiksberg, psykiater og formand for Dansk Sel-skab for Distriktspsykiatri, tlf. 38 16 44 50 eller mail: Kristen.Kistrup@regionh.dk

Fakta om mænd og psykisk sygdom:

  • Dobbelt til tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. Kilde: ”Mænds Mentale Sundhed”, Svend Aage Madsen, 2013.
  • Mænds psykiske problemer er underbehandlede. Kun halvdelen af mænd med depression behandles for det. Kilde: ”Mænds Mentale Sundhed”, Svend Aage Madsen, 2013.