Netværksfamilier har stor betydning for mennesker med psykisk sygdom

I løbet af de senere år har frivillige netværksfamilier for mennesker med psykisk sygdom vist sig at være til stor gavn over hele landet. Det mærker man også i Middelfart, der lige nu står og mangler familier til en lang venteliste af borgere med psykisk sygdom. ”Alle kan blive netværksfamilie. Det kræver blot, at man har lyst til at åbne sit hjem og vise omsorg for et andet menneske,” siger Jan Kjæmpe fra Middelfart Kommune. 

Kunne du tænke dig at få en ny ven, åbne dit hjem og din familie samt vise omsorg for et menneske med psykisk sygdom? Så bliv netværksfamilie og oplev, hvor lidt der skal til for at gøre en kæmpe forskel for et andet menneske, som er uden stabil familie eller netværk.

Alle kan i princippet blive netværksfamilie, hvad enten man er en familie på fire, to eller enlig. Det handler udelukkende om, at man har lyst og overskud til at få besøg af en velbehandlet medborger med psykisk sygdom 2-3 timer ca. én gang om måneden.

”Alle har brug for familie og netværk – ikke mindst mennesker med psykisk sygdom. For dem er familie og netværk langt fra en selvfølge. Mange personer, der lider af psykisk sygdom, lever desværre et isoleret og ensomt liv, og derfor er netværksfamilier en kærkommen og vigtig mulighed for at skabe relationer til andre mennesker. Her i Middelfart har netværksfamilier været en stor succes – så stor, at vi nu ligefrem mangler familier,” siger Jan Kjæmpe, Multihuset i Middelfart kommune.

At blive en del af en netværksfamilie kan virke utrolig opløftende, give et socialt tilhørsforhold, et frirum, samt betyde at man bliver set som meget mere end sin sygdom og give den enkelte mod på at søge ud i andre sociale sammenhænge som fx job eller fritidsaktiviteter. At være netværksfamilie er ikke kun en gevinst for borgeren med psykisk sygdom – det er det også for familierne. Eksempelvis fortæller flere familier, at de har fået et mere nuanceret syn på psykisk sygdom og ligefrem et nyt perspektiv på deres eget liv.

Martin Lund, formand for Landskampagnen EN AF OS, bakker op om ideen om netværksfamilier, og mener, at det er en rigtig god mulighed for begge parter – og at det desuden kan medvirke til at mane fordomme om psykisk syge i jorden:

”Uvidenhed om psykisk sygdom er ofte den direkte årsag til, at fordomme opstår, og at de ensidige og negative billeder om mennesker med psykisk sygdom bliver vedligeholdt. Netop derfor er netværksfamilier et rigtig godt initiativ, da de menneskelige relationer, der her bliver skabt, bidrager til at gøre det nemmere for mennesker med psykisk sygdom at blive mødt med forståelse frem for kun at blive set som deres sygdom.”

Ud over Middelfart er der kommunale netværksfamilier i Ålborg, Århus, Skanderborg, Haderslev og Lyngby Tårbæk. Netværksfamilierne oprettes enten via kommunen eller via foreningen NetOp, hvor frivillige kontaktformidlere arbejder for at få ordningen udbredt til flere steder i landet. Den første frivillige NetOp-gruppe er godt i gang i Odense 

 

Kontaktoplysninger:

  • Om kampagnen EN AF OS, kontakt Martin Lund, formand for Landskampagnen EN AF OS, tlf. 45 11 20 02
  • Om kampagnen EN AF OS, kontakt Johanne Bratbo, projektleder for EN AF OS-sekretariatet, tlf. 35 47 57 47 eller tlf. 40 89 27 29 og jb@en-af-os.dk
  • Om foreningen NetOp, kontakt Michael Freiesleben, formand for NetOp, tlf. 40 11 66 20
  • Om NetOp-gruppen i Odense, kontakt Lone Grove, næstformand i NetOp, tlf. 21 86 04 13
  • Om Netværksfamilier i Middelfart kommune, kontakt Jan Kjæmpe, Multihuset i Middelfart kommune, tlf. 20 68 13 09
  • Læs mere om kampagnen EN AF OS på www.en-af-os.dk
  • Læs mere om foreningen NetOp på www.netopnet.dk

 

Fakta om NetOp og netværksfamilier

  • Hvor mange: Der er for tiden omkring 50 aktive frivillige netværksfamilier i landet.
  • Hvor henne: Netværksfamilierne findes i Ålborg, Århus, Skanderborg, Haderslev, Middelfart, Fredericia og Lyngby Tårbæk.
  • Hvordan iværksættes netværksfamilier: Når en kommune eller NetOp formidler kontakt mellem mennesker, er det ikke tilfældigt, hvem de bringer sammen. Der skal være noget, der binder folk sammen, noget man kan relatere sig til og tale om. Derfor arbejdes der med det, der kaldes matchning, hvor mennesker matches efter interesser, personlighed, alder og ønsker. Derudover holdes indledende samtaler med begge parter for at være sikre på at få alle nødvendige oplysninger frem, der skal til for at lave et godt match. Det betyder også, at kommunen eller NetOp venter med at formidle kontakt til de mener, at de har det rigtige match – og at der er fælles grobund for en god relation.  I både kommunen og hos NetOp er det erfarne fagfolk, der tager sig af den del af arbejdet. 
  • Hvor ofte mødes man: I begyndelsen mødes man et par gange om måneden, så man lærer hinanden godt at kende. Herefter mødes man ca. én gang om måneden.

 

Download pressemeddelelsen her