Anmeldelse af bogen Barberbladstræet af Marina Fauerholdt

Anmeldelsen er skrevet af Gitte, EN AF OS-ambassadør

Sjældent mødes læseren af en så hudløst ærligt stemme. En stemme, som tager os med en tur igennem helvede og tilbage igen. En stemme, som fortæller os, hvordan et dysfunktionelt hjem, som bestod af incest og grov omsorgssvigt, kan findes.

Marina Fauerholdts kamp mod denne barndom fortsætter langt ud i voksenlivet. En kamp der udmunder sig i paranoid skizofreni og voldsomme psykoser. Psykoser hvor sygdomserkendelsen mangler og linjen mellem fantasi og virkelighed udviskes. Marina Fauerholdt har været svært selvskadende bl.a. igennem spiseforstyrrelser, barberblade og mange andre skræmmende metoder. En form for kontrol imod alle onder, som foregik i hendes hoved.

Denne beretning kan vække mange følelser hos læseren, da den vil chokere læseren over hvordan disse oplevelser overhovedet kan ske uden indgriben fra offentlig instans. Det er vigtigt at sige at denne fortælling er ikke fiktion.
Marina Fauerholdt sammenlignes bedst med fuglen Føniks. Hun har rejst sig gang på gang op af asken, og står nu på den anden side. En kamp som hun kan være stolt af at vinde.

Forlagsbeskrivelsen af bogen:
Denne bog er en barsk og modig fortælling. Den er ikke fiktion. Den er den skinbarlige virkelighed. Præcis som bogens forfatter har oplevet den. Fra hun var 5 år og frem til for ikke så længe siden, har hendes liv været en rejse ind i, igennem og ud af et univers præget af svigt, incest, smerter, angst, selvdestruktion og afgrundsdyb psykose. På mirakuløs vis har hun kæmpet sig tilbage til livet. Vejen ud af helvedet har været mindst lige så pinefuld som vejen derind. For slet ikke at tale om vejen igennem. Det kan kun vanskeligt gengives, hvad denne bog har på hjerte. Den skal simpelthen læses for at kunne forstå. Hvis man da kan forstå.

Du kan købe bogen i de fleste boghandlere.

På billedet ses Maria Fauerholdt, som også er ambassadør i EN AF OS med sin bog Barberbladstræet.


Bemærk at bogen har nogle barske beskrivelser af selvskade og seksuelle overgreb, som man skal være forberedt på, når man læser bogen!