Anmeldelse af bogen 'Mellem menneske og Psykiatri - tips for pårørende fra en pårørende x 3' af Maike Raahauge

Anmeldelse af bogen: Mellem menneske og psykiatri, Tips for pårørende fra en pårørende x 3 af forfatter Maike Raahauge, udgivet på Forlaget Legimus 2019.

Jeg sidder her med bogen Mellem menneske og psykiatri, den er lille og tynd og omslaget er holdt i blå farver. Det er godt, at det ikke er en bog som en mursten, for det ved vi på forhånd godt som pårørende, at vi aldrig kommer igennem. Som pårørende er vi en gruppe, med noget der ligner dobbelt fuldtidsarbejde uden ferie og helligdage. De udfordringer og opgaver vi oplever, bliver aldrig rutine, for sygdomsbillederne og dagene ændrer sig som vinden og vejret. Men vi er med til at bevare håbet, også når det ser værst ud.

Maike Raahauge giver i denne bog sine erfaringer videre. Der er små kapitler om forskellige emner, der er forslag til spørgesætninger, der er tips til observationer og generelt bare en masse gode råd og forslag til at håndtere nogle af de udfordringer, man som pårørende oplever. Maike Raahauge skriver ud fra sine egne personlige erfaringer, ud fra hendes egen historie. Bogen har efter hvert kapitel plads til, at man som læser kan skrive sine egne ord ned, lave egne notater og refleksioner, en idé, eller man kan skrive noget der måske lige faldt en ind, mens man læste. På den måde kan man gøre bogen til ens personlige.

Maike Raahauge beskriver det at være pårørende som at være integritets- eller normvogter. Hun giver i det hele taget mange situationer omkring det at være pårørende ord, så man bedre kan tale om det, der er nødvendig at tale om. Ligesom hun også nævner, at psykoedukation kan være med til at skabe et fælles sprog omkring psykisk sygdom. I bogen er diagnoser stort set ikke nævnt. Forfatteren mener, at som pårørende er det dagsformen hos den syge, der er det vigtige.

Som pårørende kommer vi ud for mange forskellige opgaver, hvor vi må tage over, give en hjælpende hånd, skærme, afvente eller lægge øre til. Bogen gennemgår ret slavisk alle de udfordringer som forfatteren selv har oplevet, og som mange af os sikkert vil nikke genkendende til. Der er kapitler med emner som f.eks.: økonomi, observationer, selvmedicinering, kommunikation, hensyn og hemmeligheder. Store begivenheder, sorg, humor, fysisk sygdom, netværk, hjælp og tidshorisont. Alle emner er beskrevet med respekt og kærlighed, men også med tanke for værdighed.

Et rigtig fint afsnit er, hvor Maike Raahauge skriver om at være syg, men stadig have lyst til ”normale” ting, om lysten til at drikke sig lidt fuld, blive forelsket, tage på ferie eller gøre noget vildt. Noget alle har behov for i større eller mindre grad. Hun beskriver fint det med, at man ikke kun er syg, man er menneske på godt og ondt.

Maike Raahauge skriver også rigtig fint omkring selvmordstanker og i den forbindelse om tabu og frygt. At passe på sig selv som pårørende, at afstemme gensidige forventninger i takt med dagsformen. Gennem hele bogen er der håb for fremtiden. Bogen er skrevet i et let sprog, den er nøgtern, nødvendig, vigtig og vedkommende.

Som erfaren pårørende, tænker jeg bogen er vedkommende og giver stof til refleksion. Bogen er ikke kun for de tætte pårørende men også for bedsteforældre, venner, kollegaer og professionelle kan bestemt også have glæde af denne bog.

Anmeldelsen er skrevet af ambassadør Laila, der selv er påørende.