Det startede med angst for lyde

Social fobi

Bilernes larm i gaden, lyden af elevatoren, der blev sat i gang ude på opgangen eller pludselige høje lyde fra et menneskemylder på en plads, kunne engang gøre Michael rædselsslagen. Så angst at han på det nærmeste gemte sig under dynen i mange år af sit liv.
Michael, der er med i Gal eller Normal, fortæller bla om sin sygdom, social fobi:

-Det begyndte egentlig med, at jeg blev bange for lyde. Hvis jeg var sammen med mange mennesker, og der var høje lyde, så blev jeg meget bange. Da jeg havde det værst, lukkede jeg mig inde i min lejlighed, jeg havde altid ørepropper i ørerne, så jeg kunne holde alle lyde ude. Jeg var bange for telefonen, når den ringede, lyden af elevatoren på opgangen, bilerne derude på gaden - jeg havde det sådan, at jeg hele tiden opfattede lydene som om, at de ville mig noget - nogen ville have fat i mig og få mig til at noget, jeg slet ikke havde lyst til.

Tilstanden forplantede sig i kroppen på ham som om han konstant var i en slags alarmberedskab, eller som han forklarer:

-Det var meget belastende, jeg skulle jo hele tiden være på - også når jeg var hjemme hos mig selv i min lejlighed, så kunne jeg ikke slappe af. Der skulle jeg også være på vagt overfor alle lydene.

Michael fik diagnosen socialangst og har bla. været indlagt på psykiatrisk afdeling. Det tog ham mange år at komme sig ovenpå sin sygdom, og han har det stadig sådan, at han skal passe på ikke at blive for presset i sin hverdag.

-Efter at jeg fik stillet diagnosen angst, så tænker jeg ikke til hverdag over, at jeg har en diagnose, men jeg skal hele tiden være opmærksom på, at jeg ikke bliver syg. For hvis jeg bliver presset for meget af en eller anden grund, så reagerer jeg ved at få influenza eller noget i den stil, men det skal ikke have lov til at vare ved for mange dage, hvor jeg gemmer mig derhjemme, for så kan jeg godt begynde at blive angst, så kører det ligesom i ring, og så ved jeg, at jeg skal være opmærksom.

I dag arbejder Michael 18 timer om ugen i fleksjob på værestedet Idrætshuset i København, han er løbetræner og laver mad som del af værestedets køkkenteam. Han løber hver mandag og onsdag sammen med sin løbegruppe og ud over løbeturene til Kastellet og den Lille Havfrue, så går han lange ture mange gange om ugen - gerne i timevis, enten sammen med andre eller alene.

-Man tænker så godt, når man går. Som om man udelukkende får gode tanker. Motion betyder i det hele taget meget for mig, jeg kan godt mærke, at det gør mig godt - men jeg orker ikke at løbe maratonløb længere.  Hvis jeg har perioder, hvor jeg kan mærke, at angsten kommer snigende ind på mig, så bruger jeg meget det at gå eller løbe - det hjælper mig meget. Det er også godt, hvis jeg har haft en dag, hvor der er sket lidt for meget, for mange mennesker omkring mig og for mange krav - så skal jeg som regel lige hjem og hvile mig i et par timer og så af sted ud for at løbe eller gå.

Kilde: Gal eller Normal, Lindhardt & Ringhoff