Digte af Rasmus


Rasmus er en ung mand i 20’erne, som har autisme.
Rasmus er tidligere blevet fejlvurderet med en diagnose som mentalt retarderet, hvilket ikke stemte overens med hans opfattelse af sig selv. Det gjorde ham ked af det, når andre behandlede ham som dårligt begavet.

Rasmus kan have svært ved sociale situationer, og han kan have tendens til at sidde fast i bestemte tankebaner om hvad der er sket i fortiden, og disse tankebaner kan han have svært ved at komme ud af igen. Derfor oplever andre mennesker ofte, at Rasmus kan tale meget om de samme begivenheder fra fortiden igen og igen. Men Rasmus har samtidig også særlige interesser for at læse om store danskere, historie og samfundsmæssige forhold, og han skriver sine egne digte. Rasmus kan også sagtens forstå hvad andre siger og gøre sig forståelig for andre. Derfor har det haft stor betydning for Rasmus at få den rigtige diagnose, så både han selv og andre kan forstå ham og forstå hans vanskeligheder og styrker. Således kan andre nu bedre forstå, at Rasmus ikke er dårligt begavet, men i stedet nogle gange har svært ved at bruge sine ellers gode sproglige evner i samvær med andre mennesker, fordi han har autisme.

Rasmus har arbejdet med sig selv i terapi, hvor han har trænet sine sociale færdigheder, og hvor han har øvet sig i at ændre sine tankebaner, sådan at han bedre bliver i stand til at lægge fortiden bag sig og se fremad.
Rasmus vil gerne vise omverden, at han kan skrive digte. Rasmus har tidligere oplevet, at fordi andre opfattede ham som dårligt begavet, så troede de ikke på, at han kunne skrive digte. Men Rasmus har skrevet mange digte, hvor han leger med ordene og sproget, og hvor han er dygtig til at udtrykke sig. Nogle af hans digte handler om hans egne oplevelser, andre digte handler om hvad Rasmus lige er optaget af i det øjeblik, han forfatter digtet.
Rasmus vil her gerne dele et af sine digte med jer.

Kirsten Skriver

Rasmus’ psykolog

 

Rasmus’ digte

Et skab blev åbent i går for anden gang i mit liv.
Skabet havde været låst i 18 år og nøglen var smidt væk.
Tiden havde ændret mit syn men i går genvandt jeg rytmen og fandt nøglen fyldt med støv og med den dybeste fortid åbnede jeg skabet.
Frihed og jeg blev genfødt på ny.
Fløj tilbage og smed skabet af helvede til. Nu sidder jeg her og føler mig glad og tilfreds.


Et øjeblik hvor jeg lod tiden stå stille
og gik ind af døren til min egen verden
hvor jeg finder mig selv så jeg kan udføre mine værker
og være ham som stiller sig op og giver den gas
med mit komiske talent som stammer fra
energi tanker og drømme og ikke mindst følelser
søg ikke efter døren til den anden verden
hvis du ikke er klar til det
men alle har denne dør nogle ser den andre ser den aldrig
eller gør brug af den.