En hverdag styret af regler

OCD

Kirstine er en af deltagerne i Gal eller Normal, og hun har OCD. Men der var engang, hvor hun ikke anede, at hun var syg. Hun mente selv, at hun nok var lidt sær og brugte meget tid på at skjule for sine omgivelser, at hun for eksempel pudsede de samme vinduer hver dag.

Kirstine forklarer om sin sygdom:

-Min hverdag var i virkeligheden meget stresset: Jeg havde hele tiden behovet for, at jeg skulle gøre bestemte ting i bestemte rækkefølger - og samtidig skulle jeg dække over det. Når jeg for eksempel skulle sortere vasketøj, så skulle jeg lægge det i bunker med forskellige farver og grader. Jeg skulle tælle hvor mange stykker tøj, der var i hver bunke - og så var det den med de fleste stykker tøj, der skulle vaskes først. Men jeg skulle samtidig tænke på, at det også skulle gå op, når det skulle hænges op og hives ned. Jeg skulle hele tiden lægge til og trække fra.

-På samme måde havde jeg det med rengøring, jeg var jo meget pertentlig og ville gerne have, at der var rent i huset. Og jeg havde den regel, at jeg skulle starte i et bestemt rum, stuen, og så skulle alt gøres rent - jeg skulle pudse vinduer, tørre karme og paneler af, støvsuge, vaske gulve og gardiner, hvis der også var det i rummet. Først når der var helt klinisk rent i rummet, kunne jeg gå videre til det næste rum - men jeg kom jo aldrig så langt, for jeg nåede jo aldrig at blive færdig.

-Til sidst hang mit liv slet ikke sammen længere, jeg fik en lille datter, og jeg fik sværere og sværere ved at klare en hverdag, for pludselig kunne jeg jo ikke klare alle de faste rutiner, når der jo var et lille barn - et forstyrrende element, der hele tiden skulle have mad eller skulle skiftes, når det passede hende. Der var mange dage, hvor hun og jeg bare lå i sengen hele dagen, hun skulle have mad og skiftes ind i mellem, men jeg fik aldrig tøj på, for jeg orkede ikke noget.

Siden kom Kirstine Bille i behandling. Hun har både fået antidepressivt medicin og  har haft stor glæde af kognitiv behandling hos en pstykolog, hvor hun har lært nogle nye rutiner, så hun ikke falder ind i sine gamle OCD-ritiualer.

I dag er hun rask, arbejder i hotelbranchen og fortæller bla om sit liv i dag:

-Hvis jeg er ekstremt presset eller træt, så kan jeg godt komme til at give efter, men så kan jeg godt acceptere det, jeg kan sige til mig selv - godt, så bliver det på OCD-måden i dag, men så må jeg gøre det normalt igen i morgen. Men jeg ved, at når jeg får det sådan, så er det fordi jeg skal tage den med ro.

-Jeg er ikke bange for at tale om min diagnose, det var jeg nok lige i begyndelsen. I dag har jeg det sådan, at hvis nogen stempler mig på grund af det, så der de ikke værd at samle på.

Kilde: Gal eller Normal, Lindhardt & Ringhoff