Fandt selv sin diagnose

Aspergers - ADHD

Bjarne havde ikke mange venner, drak for meget, havde rod i økonomien og et skræntende parforhold, indtil han en dag besluttede sig for at gøre noget ved det. På eget initiativ fik han i 2009 konstateret ADHD og Aspergers syndrom og har sidenhen indrettet sin dagligdag og sit arbejdsliv, så det passer til hans styrker og svagheder. Gennem forløbet har omgivelsernes reaktioner dog været blandede.

45-årige Bjarne Christensen har altid haft det svært med at indordne sig og omgå andre mennesker. Det var svært på arbejdet, småt med sociale relationer og alkoholen blev hans nærmeste ven. Samtidig havde Bjarne ofte depressive perioder og var sygemeldt med depressioner, som bundede i udbrændthed og stress. Bjarne forstod ikke, hvorfor han reagerede, som han gjorde, og hvorfor han ikke passede ind. For et par år siden hørte Bjarne om sønnens 10-årige ven, der havde fået konstateret ADHD, og han begyndte at undersøge alt om sygdommen. Drengens adfærd og symptomer mindede nemlig på mange måder om Bjarnes. Da han i forbindelse med ønsket om at blive ædru kontaktede en klinik for alkoholafvænning, fremlagde Bjarne sin viden for en psykiater og fik kort tid efter konstateret ADHD og Aspergers syndrom. ”Jeg gennemgik alle kriterier for en diagnose, og fandt ud af, at jeg stort set kunne opfylde hvert eneste,” siger Bjarne. Pludselig gav det hele mening, og diagnosen var en stor lettelse. Uroen i kroppen, som Bjarne hidtil havde flygtet fra med alkohol, blev dæmpet. ”Siden 2009, hvor jeg fik diagnosen, er jeg begyndt at forstå og forholde mig til, hvordan jeg er anderledes, og hvorfor jeg ser på verden som jeg nu gør,” fortæller Bjarne.

Arbejdspladsen kunne rumme det

På arbejdspladsen var Bjarne fra start åben omkring sin situation, og han mødte meget velvilje fra kollegerne i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Og da Bjarne fik en ny stilling som gartner, gav det en smule ro: ”Det praktiske arbejde udendørs passede bedre til mit temperament og lindrede depressionen,” siger Bjarne. Der skulle dog ikke gå længe, førend der opstod konflikter mellem Bjarne og kollegerne: ”Jeg var glad for at vende tilbage til det fag, som jeg var uddannet indenfor. Men problemerne fulgte med til stor frustration for mine nye kolleger. For jeg fortsatte i samme spor med nye vilde ideer hver dag tilsat en stor portion hyperaktivitet. Jeg kunne ikke fornemme, at der var noget galt, og mine kolleger strakte sig langt, for at rumme mig i fællesskabet. Problemet var at hverken jeg eller mine kolleger var klar over, hvordan en medarbejder med ADHD skulle integreres på arbejdspladsen”.

Det var først da Bjarne i marts 2010 kom tilbage efter en sygemelding og havde fået kontakt til en mentor, at der kom styr på hans arbejdsliv. Mentoren hjalp ham til at tilpasse dagligdagen og livet generelt til hans situation.” Den første dag tilbage på jobbet var min mentor med til at forklare om ADHD og Aspergers. I vores arbejdsgruppe fik vi lavet aftaler om, hvordan vi skulle arbejde sammen i fremtiden,” fortæller Bjarne. Bl.a. blev det aftalt, at Bjarne fremover skulle planlægge sin dagligdag hver morgen med en kollega, så der var styr på forventningerne. På samme tid var det vigtigt for både Bjarne og kollegerne at få klare linjer om fx den sociale omgangstone: ”Jeg er ikke så god til småsnak, jeg vil hellere tale om faglige ting – og det ved og respekterer mine kolleger,” sige Bjarne.

Familielivet holdt ikke

Modsat kollegerne og arbejdspladsen, skabte Bjarnes diagnoser dog problemer i familien.” På hjemmefronten blev nyheden om diagnoserne modtaget med stor mistro og mangel på forståelse,” husker Bjarne. Det ender med, at Bjarnes kone og to børn flytter. Og så skal Bjarne lære at klare sig selv. Bjarnes tidligere mentor kommer ind i hans liv igen, og mentoren har fra start været en stor støtte: ”Sammen med min mentor forsøgte jeg nu at få et liv alene til at hænge sammen.” I dag støtter Bjarnes mentor ham stadig i at håndtere problemstillinger på arbejdet og hjemme. Derudover får Bjarne en times hjemmehjælp om ugen fra kommunen.

Stuktur i hverdagen

Bjarne har nemlig haft brug for at få styr på sit liv gennem planlægning og har fået en masse redskaber til at håndtere dagligdagen. ”Mit system til at få kontrol med mit liv er min ugeplan, som jeg støtter mig til for at holde styr på mine aftaler og aktiviteter,” siger Bjarne. På samme måde har Bjarne planlagt faste spisetider, systemer for sin økonomi og medicinudgifter samt skåret en række sociale begivenheder fra. For som Bjarne udtrykker det: ”Hellere lykkes med én social begivenhed end fejle i ti.”

At finde frem til dette behov for planlægning er bl.a. sket ved hjælp af en målrettet indsats fra Bjarne selv. Han har altid afsøgt symptomerne ved Aspergers og ADHD og læst meget faglitteratur på området. Gennem erfaringerne fra de talrige studier er initiativet til hans bedring ofte kommet fra ham selv: ”Min erfaring er, at jeg kun har opnået min høje livskvalitet ved selv at tage initiativ til de forbedringer, som jeg har opnået og ved selv at bede om hjælp. Jeg er positiv overfor forandringer. Min holdning er at hvis nye vaner eller anskuelser virker bedre, end det jeg gør nu, så har jeg let ved at ændre mig.”

Og netop denne indstilling, målrettethed og kompromisløshed er en af Bjarnes store styrker. På samme måde som åbenheden omkring sin situation: ”Jeg tror min åbenhed undervejs har nedbrudt tabu om depression for nogle. Det har været helt afgørende for min succes, at jeg selv har taget ansvar for at bede om hjælp.”

 

Bjarnes tre gode råd:

1. Tag ansvar for din situation og se ikke dig selv som offer – så vil andre omkring dig være mere parate til at hjælpe, og du føler ikke, at du er en belastning.

2. Vær åben omkring din diagnose og dine behov. Det er bedre for dine nærmeste og kolleger at vide, hvad der er i vejen, og det gør dem trygge at vide, hvad de kan hjælpe med.

3. Forstå at et menneske med en psykisk sygdom også er et aktiv for virksomheden – det er mennesker med en stor ansvarsfølelse og loyalitet.

 

Læs mere om ADHD hos: PsykInfo | ADHD-foreniningen

Læs mere om Aspergers hos: PsykInfo | Aspergerforeningen