Jeg ER ikke en sygdom - jeg HAR en sygdom

Paranoid skizofreni

Siri har altid følt sig anderledes og udenfor. En følelse, der blev plantet i hende, da hun var en lille pige. Hun blev drillet i skolen, og som årene gik, blev det kun værre.
Hendes teenageår blev kaotiske, og som ganske ung fik hun stillet diagnosen paranoid skizofren. Det hører med til hendes historie, at folk er bange for hende - de tror, hun er kriminel og slår folk ned. Hvilket hun har svært ved at forstå, for hun har aldrig gjort nogen fortræd.

-Jeg kan møde mennesker og kende dem i flere måneder, men når de så får at vide, at jeg har en diagnose - at jeg har skizofreni - så er det som om, folk bliver bange for mig. Og så er det som om, at alt det, vi har oplevet sammen hidtil, ikke gælder mere, for i deres øjne er jeg jo skizofren, forklarer Siri, der er med i programmerne Gal eller Normal og som blev diagnosticeret skizofren for omkring 10 år siden.

-Jeg var også meget paranoid, jeg var bange for alt. Jeg barrikaderede mig i min lejlighed, satte borde og stole op foran vinduer og døre. Jeg var rædselsslagen for alt udenfor. Jeg nægtede også at spise noget, som andre havde tilberedt - for jeg var overbevist om, at de havde puttet noget i maden, som ville forgifte mig. Jeg turde ikke tale, for jeg troede, at hvis jeg åbnede munden, så ville folk komme ind i mit hoved og læse og styre mine tanker.

-Det var et helvede, men i den periode var det slet ikke i mine overvejelser, at jeg tog fejl - det var jo min virkelighed. Det var mit liv, min verden. Men det var rædselsfuldt, for alt var farligt. Jeg kunne heller ikke se fjernsyn eller høre radio, for alt var jo beskeder til mig, jeg troede alt var konspirationer og sammensværgelser mod mig, de ville fange mig og tæmme mine tanker, mente jeg - og alt drejede sig om at undgå det.

- Men så tænkte jeg, at hvis jeg skulle have det så elendigt resten af mit liv, så måtte jeg jo finde en eller anden måde at have det elendigt på. For alternativet var jeg godt klar over var at tage mit eget liv. Men det blev vendepunktet, og de tanker blev min motivation for at få det bedre.

-Der er mange fordomme, man skal leve med ved siden af sin sygdom. Når man har skizofreni, kan man godt komme til at leve et liv, hvor fred og kærlighed også er vigtige elementer, som for alle andre - jeg forventer ikke, at alle andre skal kunne lide mig - men lad være med at dømme mig for noget, jeg ikke er, og jeg er ikke min sygdom. Jeg har en sygdom.

Kilde: Gal eller Normal, Lindhardt & Ringhoff