Jeg skal mærke, at jeg lever

Depression
Jytte Rasmussen gik i år 2001 ned med en svær depression. En uforståelig konstant gråd blev afløst af en sindstilstand af ligegyldighed. Depressionen førte hende fra den lukkede psykiatriske afdeling til i dag at kunne leve et velfungerende liv med den. Et liv, der både er præget af (uhelbredelige) eftervirkninger, men også et liv med en ny vinkel på, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom.

”Det var totalt surrealistisk. Jeg kunne ikke fatte, at jeg, Jytte Rasmussen, sad på den lukkede psykiatriske afdeling og blev kaldt psykiatrisk patient,” fortæller Jytte Rasmussen, 55 år, der fra den ene dag til den anden fik vendt op og ned på livet, da depressionen indtraf. Det var efter, at hendes mand kom ud for et voldsomt biluheld, at sindstilstanden fik et dyk. Et naturligt dyk efter den voldsomme oplevelse, men den mørke sindstilstand fortsatte.    

”Selvom det var uvirkeligt at blive indlagt, føltes det også som at være i en slags helle. En tryg kuvøse, hvor jeg, uden at skulle forklare mig, kunne sige nej tak til besøg,” beskriver Jytte om sin tid på den lukkede psykiatriske afdeling.

Jytte er uddannet sygehjælper og fik job, da hun var midt i 20´erne, hvor hun skulle passe på psykisk syge. Det var dengang det værste job, som hun kunne få: ”Jeg følte ganske enkelt, at jobbet var nyttesløst og havde ikke meget forståelse for de psykisk syge. Jeg forstod ikke, at de fx skulle have hjælp til at køre med bussen eller lære at tage bad. Det var lige før, jeg tænkte, ’så tag jer dog sammen!”, siger Jytte og fortsætter: ”Og så lander jeg paradoksalt nok her – 30 år efter – på den anden side af skranken så at sige – og kan nu forstå det at have en psykisk sygdom.”

Jytte har fået medicinsk behandling for sin depression, hvilket virkede godt i en periode. Men hun vil fremover ikke have medicin, der fratager hende følelserne: ”Et liv uden følelser, er ikke et liv,” fortæller Jytte. Heldigvis findes der flere typer af medicin, så hun i samarbejde med psykiateren kunne få medicin, der ”blot” dæmpede følelserne. Jytte har lige fra start af gået åbent ind til det, at have en psykisk sygdom og fortalt andre om sin depression: ”Jeg valgte at sige det til både kolleger, bekendte, familie og venner. Det var så uvirkeligt for mig, at netop jeg kunne blive ramt, og derfor havde jeg brug for at høre, om andre blev lige så overraskede.”

 

Du ved ikke, om det er dig, der vågner op og græder

Jytte har igennem hele sit liv været hende, der kunne klare alt og aldrig græd. Derfor var det et chok den dag i år 2001, hvor det hele skred. Men i stedet for at få folk til at føle medlidenhed med en, så har Jytte brugt humor og ærlighed til at omgå sin sygdom med andre. Derudover fortalte en sygeplejeske engang Jytte, at dem, der rammes af depression er dem, der har høj intelligens og et godt hjerte. En devise som Jytte har brugt gentagne gange som joke for at forklare sin sygdom: ”Man bliver nødt til at benytte humor og joke med det, ellers er det simpelthen for hårdt. Desuden skal man være åben og stå ved sin sygdom. Det nytter ikke noget at krybe uden om og komme med dårlige undskyldninger om, hvorfor man fx ikke kan komme til et socialt arrangement. Folk kan jo mærke, at man ikke er ærlig,” fortæller Jytte.

Et andet vigtigt og konkret råd er, at man skal lære at sige fra, hvis man har en psykisk sygdom. Det har været svært for Jytte, der altid er blevet forbundet med at være stærk og har kunnet alt, men eftervirkninger på depressioner gør, at man ikke altid er humør til fx at have besøg. Selvom Jytte godt kan forstå, at folk er bange for at berøre emnet, så er åbenheden en vigtig metode til at nedbryde tavsheden og tvivlen: ”Min egen åbenhed har skabt en dobbelt effekt – dem, jeg har været åbne overfor, er åbne over for mig og spørger ind til mig og min sygdom.” 

 

Tre gode råd

1. Aftal nogle kodeord, der kan erstatte lange forklaringer. Mit er fx "Jeg har ikke hovedet til det nu," er lig med ” jeg kan ikke koncentrere mig og tænke klart lige nu – men prøv igen senere for jeg vil egentlig gerne”

2. Spørg den sindslidende om, hvordan han/hun ønsker, du skal reagere i forskellige situationer. Når man har det godt, ved man nemlig godt, hvad det er, man ønsker, når man har det skidt – men det er svært at udtrykke, når man har det skidt og måske endda vil protestere mod handlingen, selvom man selv har bedt om den.

3. Vær endelig nysgerrig og spørg – hvordan skal man ellers kunne dele sin psykiske lidelse og få forståelse for sine handlinger.

 

Læs mere om Depression hos:
PsykiatriFonden | PsykInfoPsyknet.dk