Hjælp og rådgivning

 

Er du ung og har du brug for at snakke med nogen?

Alle kan få problemer og opleve kriser. For de fleste er det en kort periode. For andre kan det udvikle sig til psykisk sygdom, som for eksempel angst, en spiseforstyrrelse, skizofreni, eller det at gøre skade på sig selv. Man kan blive rask og få det bedre. Jo hurtigere man får hjælp, jo hurtigere kan man få det godt igen.  

Har du selv problemer eller er du bekymret for en ven/veninde eller er du pårørende til en mor, far, søskende, der har en psykisk sygdom kan vi hjælpe dig. I PsykInfo - Psykiatrisk Informationscenter i Region Hovedstaden - har du mulighed for at få information, vejledning og rådgivning om psykiatri og psykiske sygdomme. Du behøver ikke at sige hvem du er da alle henvendelser er anonyme.     

Du kan ringe på tlf. nr. 3864 1300 eller du kan komme forbi Rosengården 14, tæt på Nørreport station.  Har du brug for rådgivning kommer du til at tale med Mette, der er uddannet sygeplejerske, og som er vant til at rådgive og vejlede. 

Vores åbningstider er tirsdag – fredag kl. 11-18 og lørdag kl. 10 – 15. Mandag holder vi lukket.

Du kan finde mere information om PsykInfo her: www.psykinfo-regionh.dk