Ambassadører

Der er mange forskellige ambassadører i Region Midtjylland

Nogle er nuværende og tidligere psykiatribrugere og nogle er pårørende. Denne gruppe står klar til at rykke ud i mange forskellige sammenhænge. Gruppen kan bidrage til oplysning og erfaringsudveksling med baggrund i egne erfaringer med psykisk sårbarhed. En del af gruppen har i foråret 2012 været på et 3 dages formidlingskursus. 

Kontakt Sara Munk Nielsen på telefon 2164 1023 eller samnie@rm.dk, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan få kontakt til en af de frivillige eller selv blive medlem af denne gruppe.  

Andre er frivillige, der gerne vil bidrage med praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer og events, det kan bl.a. være uddeling af kampagnemateriale og opstilling af boder. Via hjemmesiden er det muligt at melde sig til denne gruppe.

Den tredje gruppe ambassadører består af en række lokalkendte personer fra blandt andet regionsrådet, kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesverdenen, sportsverdenen og kirken. Medlemmerne bakker op om den regionale indsats i EN AF OS.