Jonas er 26 år og kommer fra Roskilde. For 6 år siden fik han diagnosen paranoid skizofreni. Her på bloggen skriver Jonas om sit arbejde for at blive rask - hans vej til recovery.  Jonas skriver om selvskade, misbrug og paranoia. Men også om koncerter, familiefester, behandling og håb.

Jonas har netop fået udgivet bogen: ”Vejen til recovery, at komme sig over skizofreni” I bogen er der uddrag af Jonas’ blog og dagbogsnotater, som lader læseren komme helt tæt på Jonas. Jonas og hans netværk beretter i bogen Jonas’ historie fra hver deres vinkel.

Jonas har også skrevet bogen ”Kan man vågne fra et mareridt, når man ikke sover”. Bogen handler om Jonas’ oplevelser frem til og efter han fik stillet diagnosen ’paranoid skizofreni’ - og om hans rejse frem til der, hvor han er i dag. Bogen er udgivet af Forlag1.dk i 2012.

Du kan læse mere om Jonas' forfatterskab på hans facebookside.

  • Jeg fortsætter lige den tidligere blog...

  • Køretur til Viborg til Bedstes fødselsdag. Bedste var rigtig glad og det var skønt at se så mange fra familien igen.
    En dejlig dag, og var godt nok træt til sidst.

  • 04.07.2014

    En lang sej kamp at nå til hvor jeg er i dag. 

  • Jeg indsætter lige min status fra Facebook, der meget godt beskriver dagen:
    Jeg er super stolt!

  • 10.06.2014
    Gennem årerne har jeg fundet nogle strategier, der hjælper mig til at komme gennem svære tider, sociale situationer og symptomerne.
  • 09.04.2014
    I min rejse gennem psykiatriske hospitaler har jeg for det meste haft meget positive erfaringer.Men har også oplevet gang på gang, at få at vide, at jeg aldrig vil blive rask, at det aldrig vil blive bedre for mig.
  • Siden jeg i sommers blev sikker på at det bare var et spørgsmål om tid før jeg fik min egen lejlighed, har jeg haft idéen om at samle de gamle venner fra teenageårerne. 

  • 01.04.2014

    Det er 7 år siden mit liv styrtede. Jeg boede på mit første bosted og var meget dårlig, meget selvskadende og meget plaget af angst og var bange for det sociale liv – så, en aften, væltede min verden. 

  • 26.02.2014

    Der er gået tid siden mit sidste indlæg, men der sker store ting og jeg har taget hul på et nyt stort kapitel i mit liv, i min recovery: Lørdag d. 15. Februar flyttede jeg ind i min helt egen lejlighed.

  • Det er sgu en god dag i dag. Jeg lever højt på at jeg er stoppet med at skade mig selv. Jeg har meget sjældent trangen og ved jo af erfaring, at starter jeg først, så udvikler det sig enormt hastigt, og jeg er hooked igen. Jeg kan godt sige, at jeg er stoppet helt, for det ved jeg. Helt indeni.
  • Jeg må tænke på hvor sejt det rent faktisk er, at jeg er nået så langt som jeg er. Jeg har rejst mig fra noget, der kunne have knækket mange. Nogle gange, som nu, føler jeg bare at det går for langsomt. Det sker som regel hvis jeg har været langt nede i en længere periode. Så tænker jeg – er kampen det værd?
  • Fik det sindssygt dårligt efter at have spist. Prøvede at se lidt tv, tog en masse pn. Fik det en lille bitte smule bedre. 

  • 15.01.2014

    Året, der er gået.

  • 13.01.2014
    Juleaften gik jo ret fantastisk. 1. juledag havde jeg det ret godt da jeg stod op, men hen ad eftermiddagen dykkede jeg dybt. Jeg røg helt ned.
  • 09.01.2014
    Jeg tager liste med hjælpende strategier, pn, musik og bærbar med i aften. Det er ikke sikkert at jeg får brug for noget af det, men får nok brug for et par smøgpauser. Jeg glæder mig helt vildt. Siden jeg blev syg har julen altid været rigtig hård og svær at komme igennem. Alle de forventninger og alle de glade mennesker. Det er anderledes i år.
  • 12.12.2013

    Jeg er ikke lavet af glas. Jeg er ikke min sygdom. Jeg er stærk. Viljen, styrken og sikkerheden på, at dette ikke er for evigt, det er vigtigt. Jeg er sårbar. Jeg har en sårbarhed. Det betyder at jeg har lidt svært ved det sociale. Jeg skal holde pauser for ikke at blive meget dårlig. Men vi har vel alle noget, der er svært for os. 

  • Nu er der ganske få dage til jeg når et rigtig vigtigt punkt i mit liv. Når jeg når dagen har jeg hverken brændt eller skåret mig i hele 3 måneder. Det er meget stort for mig – jeg kæmper sjældent med trangen. Jeg har et langt større overskud nu. Det kan jeg være ganske stolt over. 

  • 13.11.2013
    Perfekt dag!
  • For 7 år siden fik jeg min første psykose. 5 år før begyndte jeg at cutte fordi livet blev svært. Det har været nogle prøvelser siden jeg var 15 år og efter jeg fik min diagnose og livet viste sig fra sin grimmeste side i nogle år har jeg haft tilbagefald, store nederlag, og talrige indlæggelser. Jeg har forsøgt at ende mine dage. Jeg har skåret mig til blods. Brændt mig. Været til fare for mig selv og livet har været meget svært at udholde.

  • 01.11.2013
    Det er ok at holde pauser – det må jeg tænke på.
  • Om 3 dage er det mandag d. 28. Oktober. Så har jeg hverken brændt eller skåret mig i præcis 2 måneder. Som stor belønning køber jeg en stor omgang sushi til mig selv, som jeg kan nyde om aftenen. 

  • Jeg er kommet i en rigtig god rytme med at have ting at tage mig til hver dag. Noget helt stort er, at vi beboerne, er opdelt i nogle grupper, som på en dag skal handle ind og selv lave aftensmad og tage opvasken. Det er et stort skridt fremad for mig.
  • Jeg er lidt i skrivehumør nu hvor jeg hører Manson og har fået det godt igen.
  • En årrække med psykose- hallucinationer hvor jeg så blod komme ud af øjne, næse og mund, dæmoner og døden, der jagtede mig, stemmer der råbte- skreg at jeg skulle kaste mig ud foran biler, skære min tunge ud- så jeg kunne stoppe med at vrøvle, stemmer der sagde at jeg fortjente at dø, angst i hele kroppen, drikkelse og mad der smagte af kloak, vrangforestillinger om at jeg var Jesus, at jeg kunne helbrede mennesker, paranoia om at alle ville dræbe mig, at jeg havde startet en 3. verdenskrig, at jeg var skyld i alt ondt, at jeg havde fået indopereret en chip- så man kunne følge alle tanker og bevægelser, at brænde/skære sig hver dag for bare at få en ro der varer et par sekunder, en virkelighed- der var ligeså virkelig som mine mareridt..

    Alt dette er datid. 

  • Ja, jeg var ved at miste grebet om virkeligheden. Pludselig blev kroppen kold, jeg havde svært ved at mærke mine ben. Jeg fik mega meget lyst til at brænde mig med den tændte smøg.
  • Tur på 12 km på under 2 timer.

  • Jeg har deltaget i Sankt Hans løbet en gang før. For 6-7 år siden, hvor jeg løb de 5 km. Dengang var jeg i god form og løb lange ture. I år var det 20 års jubilæum, så det var lidt specielt at deltage. Det er et godt tiltag og bliver afholdt hvert år. Det er alle indenfor psykiatrien, der er velkomne og det har vokset sig stort. 

  • Det er vigtigt for mig at gemme de gode oplevelser til når jeg får et dyk. Og at vide at et dyk ikke er evigt.
  • 28.08.2013
    Det er nu næsten en halvanden måned siden min sidste indlæggelse. En kort, men forbedrende indlæggelse. Og siden da har jeg, 7-9-13, ikke rigtig følt nogen angst. Overhovedet.
  • 09.08.2013

    Det er den første weekend i juli. Jeg er blevet indlagt. Ugen optil har været hård, som nævnt i en tidligere blog, så har jeg kæmpet meget med angst. Og som angsten voksede, ligeså gjorde den gnavende fornemmelse af psykose. Det blev værre og værre og lørdag fik jeg det så dårligt, og var så angst for mig selv og det faktum at jeg havde skrevet et selvmordsbrev og planlagt en overdosis.


  • Fredag d 12. Juli. Perfekt dag. Perfekt foredrag.

  • I banken fik jeg pludselig en voldsom og gnavende angst. Den opslugte alt. Jeg blev meget bange. Der var stopfyldt med mennesker grundet festivallen og fordi det er den første på måneden.
  • Jeg var tæt på i nat. Da der ingen var. Ville finde en skarp kniv og sætte mig og skære mig til blods. For at få en pause fra alle mine tanker
  • Gruppe gik rigtig godt- det var mega hyggeligt. Vi var kun 4 og snakkede om venskaber. Jeg kom selv med mange input og tiden fløj af sted.

  • De mange mennesker gjorde, at min indre monolog blev ubehagelig. Jeg havde ikke mine tanker for mig selv. Følte at alle kunne læse mine tanker. Jeg gik og bed tænderne sammen, for så ved jeg at jeg ikke snakker.

  • 22.05.2013

    Det er nu 2 timer siden jeg vågnede. 13 dage clean. 7 måneder siden jeg sidst var indlagt. 6 år siden jeg sidst røg tjald. 5 år siden jeg sidst drak. Jeg er i recovery.

  • Jeg var meget angst da jeg skulle hjem- jeg gik og følte at jeg blev angrebet bagfra. Hvad ville de der angreb mig? De ville slå mig ihjel.

  • Jeg tog hjem til de gamle for at få frokost. En time efter kom Bedste. Vi snakkede i flere timer.

  • Jeg har kun fået et par timers søvn. Jeg faldt sent i søvn og vågnede jo kort tid efter. Jeg har meget lyst til at brænde mig på armen.

  • Jeg drømmer om at stifte familie. Små børn og eget hus. Det kommer, men det jeg stræber efter nu er kæreste og at mit sociale liv fortsat udvikler sig. Jeg er klar til det hele og det har jeg ikke været før.

  • Så dårligt som jeg havde det tidligere, så meget bedre har jeg det nu. Det er med sikkerhed medicinen der har vendt skuden. Jeg føler en stor ro. Har ikke længere lyst til at brænde mig, for roen er her. De triste tanker er med uroen fordampet.

  • 29.04.2013

    Jeg er psykisk sårbar, ikke syg. Sårbar og ved at blive rask. Lige nu sidder jeg med trangen til at brænde mig. Hvorfor? Skal der være en grund?

  • 12.04.2013

    Jeg faldt monster tidligt i søvn i aftes. Jeg var totalt smadret. Er lige vågnet og klokken er otte. Jeg kan godt mærke dagen i går. Går lige ud og ryger og så skriver jeg videre..

    .. jeg har spist i stuen de sidste 3 dage. Det er jeg meget stolt af. I morgen skal jeg til Dianalund og tirsdag skal jeg til gruppe. 

  • Paranoid skizofreni og selvskade er en realitet ved mig. Noget jeg har båret på siden jeg var 20 år. Jeg begyndte at skære mig på armene da jeg var 15. Siden stoppede jeg med at brænde mig i 2 år, men startede igen. Det er en forbandet afhængighed, et mønster, der er så svært at bryde.

Læs flere nyheder